Er branchen med på indeklimamærkerne?

Miljø- og lovkrav kan være et uoverskueligt landskab for både bygherrer, rådgivere og produktleverandører til byggebranchen. Derudover findes der et stigende antal frivillige mærkningsordninger. Når man så tilføjer krav om sundhed og indeklima til ligningen, så bliver billedet ikke mindre komplekst.

”Målet med mærkninger er som udgangspunkt at strømline processerne og forbedre produkter og processer, så vi i sidste ende får nogle bedre og sundere bygninger. Men det sker ind imellem, at mærkerne får den modsatte effekt. Mærkning bliver en jungle og i stedet tynger det dokumentationsopgaven for producenterne.”

Det forklarer indeklimakonsulent Amanda Agergaard Bonnerup fra Teknologisk Institut, der til daglig hjælper producenter med at dokumentere afgasningen fra deres produkter. Hun oplever, at leverandører til byggebranchen gerne vil være på forkant, men at de også har brug for vejledning i de mange typer mærkningsordninger overfor lovkrav, standarder og bygningscertificeringer.

”Der sker meget på dokumentationsområdet lige nu. Lige fra bygningscertificering til den frivillige bæredygtighedsklasse og stigende krav fra slutbrugere. Produktudviklingen går også stærkt. Som producent vil man gerne have vished for, at testdata og mærkninger matcher kravene både i dag og fremtiden” siger Amanda Agergaard Bonnerup.

Det er en af årsagerne til, at hun, sammen med kolleger, har udarbejdet en guide, der på enkel vis viser ligheder og forskelle i de forskellige typer mærkningsordninger, der er mest udbredte i dagens Danmark.

Tungen lige i munden

Og et overblik er der behov for. Det gælder nemlig, ifølge Amanda Agergaard Bonnerup, om at have tungen lige i munden, når man vælger et mærke til sine produkter.

”Selv om materialeproducenter og -forhandlere er velorienterede i de forskellige typer mærker, så skal de alligevel have tungen lige i munden, når de skal træffe en beslutning om, hvilket mærke der er det rette for dem. For eksempel er der stor forskel på, om du sælger til Frankrig, hvor man har en slags obligatorisk indeklimamærkning eller til Danmark, hvor der ikke stilles lovkrav, i hvert fald ikke endnu. Her kan man opleve at snuble lidt i de forskellige typer krav”, forklarer Amanda Agergaard Bonnerup.

Også samspillet mellem de forskellige mærker kan have betydning for valget. Visse mærkninger udløser point i visse bygningscertificeringer, ligesom der kan herske forvirring om mærkernes fokus.

”Der findes fx en række miljømærker med et bredere fokus end indeklima, der stiller skrappe krav til indholdsstofferne. I Norden kender vi dem fx som Svanemærket og EU-blomsten. Nogle miljømærker stiller dog ikke krav om specifikke tests for afgasning. Derfor kan emissionsmærkerne netop være et supplement til miljømærkerne. Forvirringen bunder nok i, at alle mærkerne har deres historik og sammenhæng til en lang række initiativer nationalt og internationalt”, forklarer Amanda Agergaard Bonnerup.

Ifølge Amanda Agergaard Bonnerup er guiden også tænkt som en hjælp til professionelle indkøbere, som kan stille krav om mærkede produkter i udbudsmaterialet.

”Det skal være enklere at stille krav om sunde materialer. Et forkert valg af materialer til skoler, sundhedsbyggerier og kontorer kan få omfattende konsekvenser for indeklimaet. Vi ved, at mange i dag henviser til mærkningsordninger i kravspecifikationer og håber at se endnu flere, der gør det fremover. Professionelle indkøbere kan med fordel bruge mærker til at navigere efter, når de køber inventar og byggematerialer. ”

Afgasningsdata bliver en del af CE-mærkningen 

Behovet for viden om afgasning fra byggevarer stiger i takt med, at produkterne bliver mere sammensatte og indeholder genanvendte materialer.

”Indtil videre stilles der ikke lovmæssige krav om mængden af afgasning fra byggevarer, selv om EU’s Byggevareforordning stiller krav til dokumentation af afgasning i det, der hedder Basic Work Requirement no 3. Der er udviklet en standard for hvordan målingerne skal foretages, men der findes endnu ingen metode til at vurdere resultaterne”, forklarer Amanda Agergaard Bonnerup og fortæller, at EU-kommissionen arbejder på et system til at vurdere afgasningen ud fra emissionsklasser, men at det er uvist, hvornår systemet træder i kraft.

Som det er i dag, stiller Byggevareforordningen krav til, at miljø og mennesker ikke må udsættes for farlige stoffer fra byggevarer. Men hvordan dette skal vurderes, er endnu ikke nærmere specificeret, og kravet udgør dermed ingen garanti for, at indeklimaet i en bygning er frit for hormonforstyrrende, kræft- og allergifremkaldende flygtige stoffer.