En rapport fra den grønne tænketank Concito tidligere på året viser, at danske investorer, entreprenører, ejere og forvaltere af bygninger ved alt for lidt om de mange ordninger og værktøjer, der benyttes til at fremme klimavenligt og energirigtigt byggeri.
200 beslutningstagere indenfor byggeriet er blevet spurgt, og værst ser det ud i forhold til internationale ordninger som BREEAM, LEED og Cradle-To-Cradle, som mellem 77 procent og 90 procent af de adspurgte slet ikke kender.
Kendskabet er noget bedre i forhold det nordiske Svanemærke, der kendes ”meget godt” eller ”godt” af 58 procent. Kun 40 procent svarer på samme måde, når det kommer til definitionen af nul-energihuse. Samtidigt har en del adspurgte afvist, at deltage i undersøgelsen, fordi de ikke fandt temaet relevant..
Ifølge rapporten er det kun 41 procent der har godt kendskab til lovgivningens begreber om lavenergiklasse 1, 2 og 2015, og kendskabet til de supplerende klimaværktøjer er endnu ringere. Når man tænker på, hvor megen fokus der er på miljø-og energirigtigt byggeri så er det egentligt lidt overraskende, at der ikke er flere beslutningstagere, der er godt inde i stoffet. Det er tilsyneladende ikke interessen der mangler. Selvom kendskabet til de konkrete ordninger og værktøjer således er mangelfuldt, så svarer en stor del af de 200 adspurgte, at de i høj grad har fokus på bygningens energieffektivitet, mens kun 14 procent ikke skænker det en tanke.
Det vil nogle tolke som paradoksalt, mens andre vil mene, at man godt kan have fokus på energi og miljø uden at være et omvandrende leksikon inden for fancy-grønne begreber og lovgivningens paragraffer. Eller hvad?