Velfærd for virksomheder

Det er velfærd for virksomhederne der er en forudsætning for, at vi overhovedet kan skabe velfærd for borgerne

Vi får en ny regering ledet af Sociademokratiet. En ny start, men med gamle problemer. Vælgernes dom var et ja til et systemskifte, men også et nej til S-SF´s plan for dansk økonomi  - og samtidig  et ja til økonomisk ansvarlighed i kraft af tilslutningen til Det Radikale Venstre. Så vidt så godt.

Udfordringerne er dog fortsat de samme. Nu og her skal underskuddet på de offentlige finanser under kontrol – og det vigtigste redskab hertil er vækst og jobskabelse. Her er den største udfordring for rød blok: nemlig en erkendelse  af, at denne vækst og jobskabelse  skal komme fra det private erhvervsliv.

 Øgede skatter og afgifter på erhvervslivet virker i den modsatte retning. Et meget højt skattetryk og meget høje lønomkostninger forringer i forvejen dansk konkurrenceevne. Og det betyder tab af arbejdspladser – især når virksomhederne flytter en del af aktiviteten til lavtlønslande fordi dansk arbejdskraft er for dyr. Altså: det er velfærd for virksomhederne der er en forudsætning for, at vi overhovedet kan skabe velfærd for borgerne. For det er pengene fra virksomhedernes produktion, der skal betale for alle velfærdsydelserne. Under valget har den meste snak handlet om, hvordan man ville bruge penge, ikke hvordan man ville skaffe penge.

Også et øget uddannelsesniveau kan styrke konkurrenceevne og produktivitet – derfor er det nødvendigt med mere uddannelse og mere kvalitet i vort uddannelsessystem. At Danmark i fremtiden skal overleve med et øget vidensindhold i vore produkter og serviceydelser giver jo ingen mening, hvis der ikke satses på mere viden.

Ledigheden er i øjeblikket stigende og på kort sigt kan fremrykkede offentlige investeringer være en god idé til at øge beskæftigelsen, især i byggeriet, hvor ledigheden er særlig høj.

Arbejdsstyrken er faldende, mens antallet af borgere på offentlig forsørgelse er stigende.Over to millioner borgere over 15 år modtager idag førtidspension, efterløn, dagpenge, kontanthjælp, folkepension eller andre offentlige ydelser. Der har tilmed været en historisk stor stigning på hele 200.000 i antallet af offentligt forsørgede over de sidste fire år.Det hænger ikke sammen og er en udfordring for dansk økonomi. Vi skal derfor have øget udbuddet af arbejdskraft og det kræver en indsats nu, hvis vi skal kunne imødegå det fald i arbejdsstyrken vi får de næste to årtier. Det kan vi gøre med en intelligent indvandringspolitik, længere arbejdstid og senere tilbagetrækning.

Alene udsigten til en handlekraftig og stabil regering der vil føre ansvarlig politik kan skabe så megen tillid, at det private forbrug kommer i gang og dermed  styrke den økonomiske vækst.

Vi lever ikke på en isoleret ø, men er en del af en global økonomi på godt og ondt. Udsat for benhård konkurrence. Forhåbentligt vil finanskrisen og den nuværende gældskrise være et wake-up call, så vi kan få ført den nødvendige politik, der kan genoprette dansk økonomi.