Dansk Halbyggeri A/S lander partneraftale med Dansk Tennis Forbund

Dansk Halbyggeri er ny officiel anlægspartner for Dansk Tennis Forbund, der ønsker at gøre tennis mere populær ved at trække sporten indenfor.

Dansk Tennis Forbund har fremsat en vision om at nå 10.000 nye medlemmer inden udgangen af 2020. Tennisforbundet peger på, at flere indendørs tennishaller er afgørende, hvis interessen for sporten skal øges.

Flere steder i Danmark er det svært at dyrke sporten i vintersæsonen, da en stor del af landets tennisklubber ikke har indendørs faciliteter, og derved sendes medlemmer hvert år på ufrivillig lang vinterferie.

”Vi oplever generelt en medlemstilvækst i de klubber, der får bygget tennishaller. Det er vanskeligt at holde på medlemmer, der ikke kan spille om vinteren, og indendørshaller gør det samtidig lettere at få kvalificerede trænere til klubberne, så det giver mening for sporten,” fortæller direktør i DTF Klaus Nørby Jakobsen.

Flere haller

Som et led i at hjælpe klubberne og tennissportens generelle vilkår har Dansk Tennis Forbund indledt et samarbejde med halentreprenøren Dansk Halbyggeri, der frem til 2020 skal gøre tennis mere attraktivt ved at hjælpe med opførslen af nye tennishaller.

”Samarbejdet gavner begge parter. Vi kommer i kontakt med flere tennisklubber og tennisklubberne får de nødvendige faciliteter ”, siger Poul Bo Petersen, bygningsingeniør og markedschef for Dansk Halbyggeri, der har markeret sig som landets førende entreprenør indenfor haller til sport og fritid.

En af de klubber, der har mærket fremgangen, er Øresund Tennis, der siden opførslen af foreningens indendørshal i 2014 har fået en medlemstilvækst på 20 procent. Ifølge klubformand Lars Gulmann kan samarbejdet være afgørende, hvis niveauet og populariteten skal stige.

”Det har givet klubben et løft. Nu har vi mulighed for at hyre kvalificerede trænere, hvilket er meget positivt for sporten, der mange steder er drevet af frivillige ildsjæles indsats. Tennisforbundets tiltag kan forhåbentlig give andre klubber mulighed for at opnå samme resultater,” forklarer Lars Gulmann.

Bevæg dig for livet

Indsatsen kan ses i lyset af visionssamarbejdet ”Bevæg dig for livet” mellem DGI og Dansk Idrætsforbund, der med opbakning fra Christiansborg skal få 600.000 flere danskere i motionstøjet. Kampagnen skal øge muligheden for at dyrke motion i hele Danmark. Som delmål skal halvdelen af befolkningen været tilknyttet en idrætsforening i 2025.

Yderligere information: Direktør Mogens Laustsen, Dansk Halbyggeri A/S , tlf.: 87 54 15 01 eller mobil 21 84 98 42

Denne artikel er publiceret af Dansk Halbyggeri A/S i kategorien

Flere artikler fra Dansk Halbyggeri A/S

Dansk Halbyggeri bygger moderne forsamlingshus i Kolding

”Før samledes man om tirsdagen - nu indfanges man af husets dynamik.” Sådan siger Cecilie Anhøj Kruse, Arkitekt hos...

Dansk Halbyggeri og arkitekt i tæt samarbejde på komplekst projekt

Dansk Halbyggeri opfører i totalentreprise Viborgs nye vartegn Tinghallen, det nye kongres- og musikhus for Viborg Kommune. Projektet til...

Politisk tiltag skaber nye byggebehov hos danske erhvervsskoler

Den politiske aftale om 1,3 milliarder kroner til erhvervsskolerne vil give et regulært byggeboom hos danske erhvervsskoler. Det mener...

Dansk Halbyggeri underskriver kontrakt på Køgehallerne

Dansk Halbyggeri skal i samarbejde med Mangor & Nagel Arkitekter og Rambøll opføre Køge Idrætsparks nye bindeled. Det står nu fast,...

Dansk Halbyggeri sejler ny multihal til Venø

Nøglen til succes ligger i logistikken, når man bygger på en lille ø uden broforbindelse.  Det mener projektchef fra Dansk halbyggeri...

Dansk Halbyggeri A/S lander partneraftale med Dansk Tennis Forbund

Dansk Halbyggeri er ny officiel anlægspartner for Dansk Tennis Forbund, der ønsker at gøre tennis mere populær ved at trække sporten...