Dansk Halbyggeri bygger moderne forsamlingshus i Kolding

”Før samledes man om tirsdagen - nu indfanges man af husets dynamik.”
 

Sådan siger Cecilie Anhøj Kruse, Arkitekt hos GPP Arkitekter, om nutidens forsamlingshus. Hun arbejder i øjeblikket på SAMVÆRKET, et nyt kirke- og kulturcenter i Kolding, som Dansk Halbyggeri A/S opfører i totalentreprise i Kolding. Men antallet af forsamlingshuse er halveret på 70 år – så er tidsånden løbet fra forsamlingshuset?

 

Nutidens forsamlingshus

Et moderne forsamlingshus skal i dag opfylde mange forskellige behov. Fokus på dynamik og diversitet er derfor grundlæggende elementer i indretningen af moderne forsamlingshuse. 

 

SAMVÆRKET er et sådant forsamlingshus. En multihal tilsat kultur. Med sit helt eget udtryk og med plads til det hele. Et hus funderet på multi-anvendelighed - skabt i symbiose med det eksisterende byggeri. SAMVÆRKET er også et eksempel på en klar tendens: synergi mellem forskellige funktioner. 

 

”I nutidens forsamlingshus kobles biblioteker til koncertsale, institutioner kobles til biblioteker osv. På den måde bliver stederne til samlingspunkter med forskellige funktioner på de samme m2. Det skaber en magi, som er altafgørende”, siger Cecilie Anhøj Kruse

I nutidens forsamlingshus er mennesket i fokus. Det ses også i SAMVÆRKET.
En koncertsal med faste stolepladser er konverteret til en mere anvendelig multisal. Det ene øjeblik et kirkerum - det næste en teatersal. Nøgleordet er multi-anvendelighed. I SAMVÆRKETS caféområde kan man sidde og kigge ud på landskabet og samtidig holde øje med husets øvrige aktiviteter. Transparens og åbenhed er præmissen for det moderne forsamlingshus. 

 

På spørgsmålet om, hvorvidt tidsånden er løbet fra forsamlingshuset, udtaler Birger Holm, salschef i Dansk Halbyggeri tydeligt: ”Det mener vi bestemt ikke. Tværtimod oplever vi en stigende interesse for det moderne forsamlingshus; multihallen, der ofte samler et lokalsamfund i højere grad, end det traditionelle forsamlingshus gjorde”.

 

Hvad er nutidens forsamlingshus så ikke?

Grundlæggende skal man ikke begrænse sig til en fortolkning af særlige kendetegn ved det moderne forsamlingshus. Nogle steder er det fint med store åbne rum – andre steder er det nødvendigt med nicher. Variation er altid godt og grænserne er flydende - fordi byggeriet skal rumme forskellige behov. 

 

Totalentreprenøren Dansk Halbyggeri, der opfører SAMVÆRKET, er eksperter i erhvervs- og industribyggeri samt haller til sport og fritid. Men SAMVÆRKET er ikke et byggeri, man forbinder med traditionelt halbyggeri. Det er en arkitektur, der forener æstetik og funktionalitet. En elegant tilbygning, der tilpasser sig og udtrykker åbenhed. Et godt eksempel på en både æstetisk, funktionel og kosteffektiv løsning.

 

Bliv klogere på de betragtningerne bag SAMVÆRKET og det moderne forsamlingshus her.

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Halbyggeri A/S i kategorien

Flere artikler fra Dansk Halbyggeri A/S

Dansk Halbyggeri bygger moderne forsamlingshus i Kolding

”Før samledes man om tirsdagen - nu indfanges man af husets dynamik.” Sådan siger Cecilie Anhøj Kruse, Arkitekt hos...

Dansk Halbyggeri og arkitekt i tæt samarbejde på komplekst projekt

Dansk Halbyggeri opfører i totalentreprise Viborgs nye vartegn Tinghallen, det nye kongres- og musikhus for Viborg Kommune. Projektet til...

Politisk tiltag skaber nye byggebehov hos danske erhvervsskoler

Den politiske aftale om 1,3 milliarder kroner til erhvervsskolerne vil give et regulært byggeboom hos danske erhvervsskoler. Det mener...

Dansk Halbyggeri underskriver kontrakt på Køgehallerne

Dansk Halbyggeri skal i samarbejde med Mangor & Nagel Arkitekter og Rambøll opføre Køge Idrætsparks nye bindeled. Det står nu fast,...

Dansk Halbyggeri sejler ny multihal til Venø

Nøglen til succes ligger i logistikken, når man bygger på en lille ø uden broforbindelse.  Det mener projektchef fra Dansk halbyggeri...

Dansk Halbyggeri A/S lander partneraftale med Dansk Tennis Forbund

Dansk Halbyggeri er ny officiel anlægspartner for Dansk Tennis Forbund, der ønsker at gøre tennis mere populær ved at trække sporten...