Dette års Nordbygg-messe starter hjemme foran skærmen, når Panasonic åbner sin banebrydende virtuelle stand før messen begynder. Den virtuelle stand er et nøjagtigt spejlbillede af den fysiske, og den giver besøgende en unik mulighed for at se alle Panasonics energibesparende og miljøvenlige løsninger hjemmefra.
Nordbygg-messen i Stockholm er nordens største messe for bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen, og i år er energi, miljø og teknologi til smarte boliger og nybyggeri et centralt tema på messen. Det er en af grundende til, at Panasonic har valgt en ny måde at fremvise sine spændende løsninger.
- Ved at vise vores virtuelle stand til potentielle kunder inden messen, giver vi dem mulighed for i ro og fred, at tænke over, hvilke spørgsmål de har, inden de møder os på messen. Desuden kan interesserede allerede nu bestille en personlig gennemgang og præsentation, så de kan få det tidspunkt, der passer dem, siger Ed Wilkes, nordisk chef for Panasonic Heating and Cooling.
Før Nordbygg-messen begynder kan man se og læse om de forskellige koncepter samt reservere møder med Panasonics repræsentanter. Under og efter messen kan man finde mere information og downloade de spændende præsentationer. Panasonics virtuelle og fysiske stand er særlig interessant for arkitekter, ingeniører, installatører, projektledere, distributører, forhandlere og ikke mindst for de, som ejer, lejer eller forvalter boliger og kommercielle byggerier.