Københavns boligmarked i stærk udvikling

Der blev i 2018 sat gang i byggerier for 95 milliarder kr. hvilket svarer til 29.000 boliger på landsplan - især trukket af København

Der vil blive sat byggerier i gang for 95 milliarder kr. i 2018, hvilket svarer til 29.000 boliger på landsplan og en vækst på 19 procent siden året før, ifølge Byggefakta. Det bliver det 5. år i træk med et stigende antal nybyggede boliger. Det er især i København og omegnskommunerne, at behovet er størst. Hovedstaden oplever en eksplosiv vækst i befolkning og dermed også i boligbehovet.

Der kommer 10.000 nye indbyggere til København om året, og hovedstadens indbyggerantal på 616.000 vil derfor vokse med 100.000 frem mod 2028. På landsplan ligger 8 ud af de 10 kommuner, der vil opleve den største stigning i boligbehovet, i Hovedstadsregionen. Frem til 2025 skal der bygges 73.000 flere boliger for at imødekomme efterspørgslen ifølge en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics og Kuben Management. Derefter vil behovet falde en smule med et behov på 44.000 flere boliger i årene 2025-35 og yderligere 43.000 boliger inden 2045. Københavns Kommune har en ambition om 3.750 nye boliger pr. år indtil 2027, men fortsætter befolkningsudviklingen vil behovet være på over 7.000 nye boliger årligt.

Få indblik i det københavnske bolig: deltag i vor konference: "Københavns boligmarked 2019-2029", torsdag, 24. januar 2019, Docken, Nordhavn.

Oplægsholdere, bl.a.:

Joachim Borg Hjalager , Chefanalytiker, Nykredit

Jens Henrik Haahr , Direktør, Kuben Management

Robert Nellemann , Ejendomsudviklingsdirektør, Danica Ejendomme