Bygningspas som værktøj i den cirkulære omstilling

Teknologisk Institut slår nu et slag for et såkaldt bygningspas, som kan være løsningen på at skabe det overblik, som branchen mangler i dag

Den cirkulære omstilling i byggebranchen kræver bedre styr på informationer og dokumentation, når vi bygger nyt, river ned og renoverer. Teknologisk Institut slår nu et slag for et såkaldt bygningspas, som kan være løsningen på at skabe det overblik, som branchen mangler i dag.

Når vi taler cirkulær omstilling i bygge- og anlægsbranchen, er et bygningspas svært at komme udenom. Sådan lyder udmeldingen fra Teknologisk Institut, hvor konsulent, Rikke Juel Lyng, til daglig arbejder med bl.a. at rådgive bygningsejere og branchen generelt inden for cirkulær økonomi.

- Med et bygningspas i hånden, vil bygherre og nedriver have alle oplysninger om et byggeri samlet et sted. Det betyder fx, at man kan planlægge en nedrivning på en helt anden måde end det sker i dag og ikke mindst, at man fremover kan undgå mange uforudsete overraskelser, som man ofte ser i dag, fx indhold af skadelige stoffer i materialer i bygningerne, siger Rikke Juel Lyng.

Ifølge Rikke Juel Lyng, vil et bygningspas give et fuldt overblik over, hvilke ressourcer der er i bygningen og man vil på forhånd vide, hvor eventuelle skadelige stoffer er placeret, hvilket vil lette affaldshåndteringen betydeligt. Med et bygningspas vil de ressourcer, der er i en bygning, være væsentlig lettere at udnytte bedst muligt i et cirkulært perspektiv.

Spredte oplysninger udfordrer

Det er komplekst at holde styr på alle informationer om et byggeri, fordi byggeri er kompliceret.

- Hvis vi skal i gang med at udbrede bygningspasset, skal vi starte med at tænke det enkelt – og udpege de mest centrale nøgleparametre. Samtidig skal vi huske, at data skal give en værdi for den fremtidige ressourcehåndtering i både nedrivning og renovering, forklarer Rikke Juel Lyng.

Som det er i dag, er mange af de oplysninger, som et bygningspas skal indeholde allerede tilgængelige – men de er spredt ud i mange dokumenter.

 

- Mange af de oplysninger som bygningspasset skal indeholde, har vi allerede tilgængelige, fx i drift og vedligeholdelsesmanualer, datablade, tegninger og udbudsmateriale. Men det er sjældent, at oplysninger er samlet samme sted og at det er tænkt ind, at oplysninger skal gives videre til senere brug, som fx ved renovering og nedrivning. Når vi bygger i dag, tænker de færreste på, at byggeriet måske skal rives ned om 50 år og slet ikke på at holde oplysningerne om byggeriet samlet og derfor er de oftest spredt for alle vinde, forklarer Rikke Juel Lyng.

Nøgleoplysninger som dokumentation

Hvis et bygningspas skal kunne anvendes som dokumentation og give det samlede overblik over en bygning, er der er en række nøgleoplysninger som skal være samlet i bygningspasset, ligesom der skal være mulighed for, at man kan udvide med andre oplysninger, som også kan være relevante, når byggeriet skal rives ned eller renoveres.

- Et bygningspas skal bl.a. indeholde en overordnet beskrivelse af konstruktionsdele, oplysninger om mængder og dimensioner, om materialetyper og placering samt om eventuelle kemikalier og oplysninger om specifikke produkter. Det er også vigtigt at huske anvisninger til, hvordan materialer er samlet og hvordan de adskilles ved nedtagning. Hvis man ved, hvordan materialerne er samlet, er det nemmere at skille dem ad uden at ødelægge dem og derved har man højnet kvaliteten af materialer til direkte genbrug. Byggeriet kan også være designet til at kunne adskilles igen og derved er nedtagning tænkt ind fra start, slutter Rikke Juel Lyng.

FAKTA

Hvad er et bygningspas? 
Et bygningspas samler data om materialer, produkter og kemikalier anvendt i et byggeri. Bygningspasset er tænkt som en løsning, hvor man samler alle de relevante oplysninger om et byggeri, som indbyggede materialer, mængder og placering samme sted. Når en bygning skal renoveres eller nedrives, kan bygningspasset fortælle præcist hvad bygningen indeholder af materialer så både genbrug og affaldshåndtering bliver nemmere.

Hvad skal bygningspasset indeholde?
Byggeriet bliver mere og mere avanceret. Oplysninger om byggeriet kan allerede være samlet digitalt i en BIM-løsning eller lignede. Avancerede materialer kan være indbygget med sporbarhed, QA koder eller lignende. Men uanset om byggeriet er stort eller småt og om der er tilknyttet digitale løsninger så skal følgende enkle elementer tænkes ind i et bygningspas:

Inddeling af bygningspasset efter de enkelte delkonstruktioners levetid: Det kan være fornuftigt at inddele bygningspasset efter bygningsdelenes funktion og levetid. Den bærende konstruktion har fx en lang levetid og er udsat for få ændringer gennem byggeriets levetid, mens de indvendige dele af bygningen er udsat for en højere grad af udskiftninger, som bygningspasset optimalt set skal holde styr på.

Konstruktionsdel. Overordnet beskrivelse som fx Terrændæk, ydervæg, bærende vægelement. Oplysningen skal give et hurtigt overblik over hvilken konstruktion der er tale om, så man let kan finde de relevante oplysninger.

Mængder og dimensioner: Angivelse af mængder af de anvendte materialer er en vigtig oplysning som senere kan bruge i en affaldshåndteringsplan og i en ressourcekortlægning. Hvis materialerne skal genbruges er det vigtigt at vide. hvilke dimensioner, der skal arbejdes med.

Placering. Hvor materialerne i byggeriet er placeret er vigtig i forbindelse med renovering og nedrivning. De genbrugelige materialer og de skadelige stoffer kan lokaliseres og derved håndteres mere effektivt.

Materialetype, Angivelse af materialetype fx beton, glas eller træ

Produkttype. Det er vigtigt at kunne identificere det specifikke produkt i form af producentnavn og et entydigt produktnummer. På den måde kan man altid gå tilbage og finde produktet igen og dets specifikationer.

Skadelige stoffer: Da skadelige stoffer er svært håndterlige i dagens byggeri er det vigtigt at vide hvilke stoffer der bliver bygget ind i byggeriet.

EAK-koder Oplysninger om affaldskoder (EAK koder, der kan angive om der er tale om farligt eller ikke farligt affald) findes ofte i produktbeskrivelser. Dette er en ret central information i forhold til senere affaldsanmeldelsen

Returordninger. Hvis produktet har en tilbagetagningsordning er det vigtigt at have med.