Knauf kåret som årets leverandør af Danske Byggecentre

Brancheforeningen Danske Byggecentre kårede torsdag den 2. februar 2017 Knauf som årets leverandør

Brancheforeningen Danske Byggecentre kårede torsdag den 2. februar 2017 Knauf som årets leverandør. Knauf får prisen for sit innovative arbejde med at udvikle en række nye redskaber, som kan understøtte faktabaserede markedsbeslutninger.

Torsdag den 2. februar 2017 holdt Danske Byggecentre sin årlige generalforsamling og årskonference. I forbindelse hermed udnævntes Knauf til årets leverandør 2017. Prisen gives til en leverandør, der har tiltrådt DB12 – udvidet ansvar og som altid sørger for at have samtlige produktinformationer opdaterede og klar i ByggeBasen. En leverandør hvis varer byggecentrene trygt kan udbyde og sælge, vel vidende at de overholder loven og at de kan love kunderne, at leverandøren tager ansvar og står helhjertet bag sine produkter. En leverandør der det seneste år har gjort en særlig indsats for at styrke samarbejdet med byggecentrene.  Årets leverandør er fundet blandt de mere end 500 leverandører, som byggecentrene til daglig har et godt samarbejde med.

Knauf har lagt et stort og innovativt arbejde i at udvikle en række nye redskaber, som alle sammen kan bruges til at understøtte faktabaserede markedsbeslutninger. Knauf har gennem 2015 og 2016 investeret betydeligt i at få en bedre, mere detaljeret forståelse af den danske byggebranche for at kunne træffe bedre, stærkere og mere kvalificerede beslutninger på et faktuelt grundlag. Hjertet i Knaufs indsats har været at interviewe, observere og diskutere med de mennesker, som det hele handler om: boligejerne, håndværkerne og medarbejderne i byggecentrene.  Knauf vil gerne hæve niveauet ved at invitere både håndværkerne og byggecentrene indenfor i et nyt konceptuelt univers, hvor der med faktabaseret dialog kan skabes bedre løsninger, der er skræddersyet til de enkelte kunder. 

I øvright er Knauf en trofast deltager i BYGGERI-messen, som har været med til at gøre messen til det, den er i dag, hvilket Danske Byggecentre også gerne vil påskønne.

Prisen er igen i år en skulptur ved navn " struds med guldæg". Skulpturen er lavet af kunstneren Hans Felthaus.

Kilde: Danske Byggecentre