Vigtigt med passiv brandsikring af stålkonstruktioner

For at sikre bygningens integritet og bæreevne er passiv brandsikring af stålkonstruktionen et vigtigt redskab, fremhæver virksomheden Promat

Ved 500° C bliver enhver stålkonstruktion blød og mister ca. 50 procent af sin bæreevne. En brand kan opstå når som helst, så for at sikre bygningens integritet og bæreevne er passiv brandsikring af stålkonstruktionen et vigtigt redskab, fremhæver virksomheden Promat, der producerer uorganiske kalciumsilikatplader, som bl.a. benyttes til brandbeskyttelse af stålkonstruktioner i industribyggeri, offentlige bygninger samt haller og lign.

- Brandbeskyttelse er som en forsikring: man håber ikke, man får brug for den, men faktum er, at der sker brande med jævne mellemrum, og derfor er det essentielt at sikre bygningens stålkonstruktioner bedst muligt, siger Business Unit Manager fra Promat, Arild Christensen.

PROMATECT-L er Promats enkle løsning til brandbeskyttelse af stål. Pladen er ubrændbar, uorganisk og modstår angreb fra råd og skimmelsvamp.
- Her er tale om en kvalitetsplade med en omkostningseffektiv og hurtig montering. Håndværkerne er virkelig glade for pladens lave vægt. Det simple montageprincip, uden brug af stålskinner eller klips, giver håndværkerne en lettere arbejdsgang og sikrer en bedre totaløkonomi, siger Arild Christensen.

Uforpligtende rådgivning

Promat lægger desuden stor vægt på brandteknisk rådgivning i både projekterings- og monteringsfasen.
- Vi står altid til rådighed for vejledning i vores produktsortiment, og hjælper gerne til med beregninger i forbindelse med projektering af et projekt. Derudover besøger vores konsulent, ganske uforpligtende, den lokale tømrermester, hvor han på 45 min. fortæller omkring de gængse regler inden for brandbeskyttelse og demonstrerer kort, hvordan man på en let og effektiv måde brandbeskytter stål med vores PROMATECT-L plader, siger Arild Christensen.
www.promat.nu
 

Foto: Ved 500° C bliver enhver stålkonstruktion blød og mister ca. 50 procent af sin bæreevne, derfor er passiv brandsikring af stålkonstruktioner vigtigt, mener virksomheden Promat.