Welcome to the next level ...

ThyssenKrupp Elevator har netop lanceret elevatormodellen synergy Blue med optimeret energiforbrug og lave driftsomkostninger

ThyssenKrupp Elevator lancerede i foråret den nye elevatormodel synergy Blue, der lever op til nutidens design og fleksibilitet samtidig med, at den er energieffektiv og miljøvenlig. Synergy Blue står for optimeret energiforbrug, reduceret opvarmning og CO2 udledning samt lave driftsomkostninger.

- Synergy Blue er faktisk en økologisk elevator som effektivt integrerer miljøbeskyttelse – bl.a. ved anvendelse af meget holdbare og 100 procent genbrugelige materialer, så som rustfri stålpaneler, PVC-gulv lavet af organiske råstoffer, innovative E.COR styringer og energibesparende LED lys, forklarer projektleder i ThyssenKrupp Elevator, Kim Abel og tilføjer:

- Minimal slitage på elevatorens komponenter og vores intelligente E.COR styring, med automatisk standby og energigenindvinding, er alle eksempler på, hvordan elevatoren stræber efter økonomisk og økologisk bæredygtighed, siger Kim Abel.

Elevatoren er designet til at kunne reducere tophøjden med op til 30 procent skaktdybden med op til 70 procent, hvilket ifølge Kim Abel gør systemet nemt at integrere i eksisterende bygninger.
Synergy Blue fås i tre fleksible designmuligheder, der gør det nemt at tilpasse løsningen, så den matcher både bygningens design og de daglige brugeres behov, alt efter farve, form og materialer og kombinationen heraf: Style, Chich og Elegant.

ThyssenKrupp Elevator har eksisteret i Danmark siden 1959, og er et datterselskab under ThyssenKrupp Elevator, Tyskland. Med hovedsæde i Glostrup og afdeling i Horsens hører ThyssenKrupp Elevator A/S til blandt de førende elevatorfirmaer i Danmark.