Nyopført træningshal styrker Frømandskorpset

Dansk Halbyggeri A/S har kompetencen og erfaring med opførelsen af komplekse haller til mange forskellige formål. Dansk Halbyggeri har netop opført Frømandskorpsets nye træningshal i Kongsøre, som er et godt eksempel på en kompleks hal, hvor helt specifikke behov tilgodeses, og hvor intet er umuligt.

Frømandskorpset i Kongsøre har netop fået en ny specialtilpasset træningshal opført i et tæt samarbejde med Dansk Halbyggeri A/S. Der blev stillet høje krav til byggeriet af den 618 m2 store hal, og ingen detaljer har været overladt til tilfældighederne.

Der er hentet inspiration fra lignende enheder i udlandet, men mange af ideerne er kommet i dialogen og løbende gennem processen. Dansk Halbyggeri tog imod de byggetekniske udfordringer, der var forbundet med projektet. Intet var givet på forhånd, og man har flere gange måttet tilpasse løsningerne, så de matcher soldaternes behov for realistiske træningsforhold med fokus på maksimal sikkerhed. ”Vi er endt med et yderst tilfredsstillende resultat og en meget tilfreds kunde”, lyder det fra Dansk Halbyggeri A/S, som oplever øget interesse for specialtilpassede haller. Haller, hvor løsninger netop bliver udviklet i tæt samarbejde med bygherren. Hallen i Kongsøre er et godt eksempel på et vellykket samarbejde, hvor helt specifikke behov er tilgodeset, og hvor intet er umuligt.

Frømandskorpsets nye 3 etagers træningshal har gulve og vægge beklædt med støbeabsorberende materialer. Hallen indeholder en 12 meter høj klatrevæg med simple klatreruter, da klatringen skal kunne gennemføres med skudsikre veste, karabiner og øvrigt tungt udstyr. Dertil kommer total mørklagte zoner, nedfiringshuller i gulvene, en skrånende skibsside, og en bygningsfacade til bygningsentring og rappelling – alt sammen faciliteter, der understøtter de bevægemønstre, som frømændene kan komme ud for i givne opgaver.

Træningshallen har masser af plads til træningsudstyr til styrke- og kredsløbstræning samt nærkamp. Væggene i træningsrummene er fleksible og kan flyttes, således at soldaterne aldrig kender rummene, de kommer ind i. Også udvendigt er der i samme højde som bygningen etableret klatrevæg og entringsnet, således at træning også kan udføres i al slags vejr.

 

Læs meget mere om komplekse halbyggerier her:

http://www.danskhalbyggeri.dk/byggeri-til-sport-og-fritid/

 

Yderligere information:

Direktør Mogens Laustsen, Dansk Halbyggeri A/S, tlf.: 87 54 15 01 

Denne artikel er publiceret af Dansk Halbyggeri A/S i kategorien

Flere artikler fra Dansk Halbyggeri A/S

Dansk Halbyggeri bygger moderne forsamlingshus i Kolding

”Før samledes man om tirsdagen - nu indfanges man af husets dynamik.” Sådan siger Cecilie Anhøj Kruse, Arkitekt hos...

Dansk Halbyggeri og arkitekt i tæt samarbejde på komplekst projekt

Dansk Halbyggeri opfører i totalentreprise Viborgs nye vartegn Tinghallen, det nye kongres- og musikhus for Viborg Kommune. Projektet til...

Politisk tiltag skaber nye byggebehov hos danske erhvervsskoler

Den politiske aftale om 1,3 milliarder kroner til erhvervsskolerne vil give et regulært byggeboom hos danske erhvervsskoler. Det mener...

Dansk Halbyggeri underskriver kontrakt på Køgehallerne

Dansk Halbyggeri skal i samarbejde med Mangor & Nagel Arkitekter og Rambøll opføre Køge Idrætsparks nye bindeled. Det står nu fast,...

Dansk Halbyggeri sejler ny multihal til Venø

Nøglen til succes ligger i logistikken, når man bygger på en lille ø uden broforbindelse.  Det mener projektchef fra Dansk halbyggeri...

Dansk Halbyggeri A/S lander partneraftale med Dansk Tennis Forbund

Dansk Halbyggeri er ny officiel anlægspartner for Dansk Tennis Forbund, der ønsker at gøre tennis mere populær ved at trække sporten...