Flot, dansk fællesstand på belysningsmesse

Den danske fællesstand på messen Light+Building i Frankfurt giver et godt indtryk af dansk lysdesign

Når man deltager i den internationale belysningsmesse Light+Building i Frankfurt skal der ofte noget helt særligt til for at skille sig ud og tiltrække sig opmærksomhed. Det klarer mange af de store brands med store, imponerende stande, der viser hvad virksomhedener i stand til med præsentation af løsninger i både bredde og dybde.

Man kan også vælge at gå sammen og skabe en synlig platform - og det er lige præcis, hvad en række mindre danske brands har gjort. De har i fælllesskab skabt deres egen stand, designet af Høegh+Møller og man kan ved selvsyn konstatere, at det er gjort med succes. For ligesom belysningsdesign skal udtrykke æstestik i sit udtryk og i sin formgivning, så skal standen understøtte dette - og det er sket med succes i dette tilfælde.

På standen præsenteres lysdesign fra en række mindre, innovative designvirksomheder som EBB & FLOWThorup CopenhagenNew Works, Nuura og ANOUR. Fællesstanden på 110 kvm er kommet i stand gennem et samarbejde med Dansk Industri, der har været med til at gennemføre standen med støtte fra Eksportrådet.
Messen finder sted frem til 8. marts - og den fælles, danske stand er at finde i Hal 3.1, E81.

Læs også:

Dansk belysningsdesign i fælles front på messe