Salget af boliger gik frem fra september til oktober, viser Home Boligbrief, som udsendes i samarbejde med Danske Bank.
1,5 % for huse og rækkehuse
6,4 % for ejerlejligheder
5,9 % for sommerhuse
Især ejerlejlighedsmarkedet holder farten oppe. Alene fra september til oktober er ejerlejlighedssalget på landsplan altså gået over 6 % frem. Og salgspriserne er faktisk også steget med 2,7 procent i snit på en måned.
Ser vi et år tilbage, er der hele 75 procent flere lejlighedshandler i oktober i år sammenlignet med samme måned sidste år.
”Her skal vi dog huske, at vi kommer fra et ret lavt niveau, da der var stor usikkerhed på markedet ved denne tid sidste år pga stigende inflation, renter og energipriser,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Zoomer man ind på Hovedstaden, så er udviklingen endnu mere markant.
Faktisk er salget af lejligheder i Hovedstaden mere end fordoblet sammenlignet med oktober sidste år, regner vi med.
Samlet set er stemningen på boligmarkedet generelt ret positiv i øjeblikket, lyder det fra Homes analytiker, der vurderer, at det er et opsparet boligbehov, der bliver udløst i disse måneder.
”Vi ser flere, der tør sætte handling bag deres boligdrømme efter måneders usikkerhed pga stigende renter og inflation, fordi der er kommet mere stabilitet, og flere har samtidig oplevet at få mere i lønningsposen over sommeren.”
Mange yngre boligejere bytter lige nu lejligheden ud med et hus til en god byttepris, hvilket betød flere handler i september - og det giver plads til nye købere til lejlighederne,” siger Henrik Hauthorn Jensen.
I København har Home-mæglerne set en del fremrykkede handler i oktober for at opnå boligskatterabat, da det primært er her boligskatten vil stige efter nytår, men det er dog aftagende, som vi nærmer os årsskiftet, og det ikke længere kan nås.
Derfor kan vi også komme til at se et vakuum i antallet af handler i nogle af de første måneder i 2024.
Ifølge Home Boligbrief er fremgangen i salget 5,9 % sammenlignet med september.I snit er det 23 % af alle årets sommerhushandler, der foregår i ugerne 36-48, viser en opgørelse fra Home-kæden.
Kilde: Home Boligbrief, oktober 2023, opgjort på landsplan