Antallet af udenlandske ingeniører flerdoblet på få år

De seneste tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) viser en markant stigning i antallet af internationale eksperter ansat i danske rådgivende ingeniørvirksomheder.
Ifølge en medlemsundersøgelse er andelen af udenlandske medarbejdere steget fra 2% i 2020 til 7,9% i 2023. Den øgede oprustning med internationale eksperter afspejler en intensivering af arbejdskraftmanglen i Danmark og den stigende efterspørgsel efter kompetencer inden for ingeniørområdet.

Det mener Adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver, der glæder sig over at det i den grad lykkes FRI-virksomhederne at tiltrække den nødvendige ekspertise gennem international rekruttering, og også at de internationale eksperter ser ud til at blive tilknyttet virksomhederne i flere år. Men han ser også tallene som en vigtig indikation på udfordringen med arbejdskraftmangel i Danmark generelt.

-  Vi er som samfund nødt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at virksomheder som blandt andet de danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder kan tiltrække og tilknytte de nødvendige kompetencer til at løse de opgaver, vi står over for i dagens komplekse samfund. En af vejene er at tiltrække ekspertise udefra, og det ser heldigvis ud til at lykkes, siger Henrik Garver og fortsætter:

Godt internationalt image
- En del af forklaringen, tror jeg, er, at det er ved at rodfæste sig blandt unge ingeniører, at man i Danmark som rådgiver både er sikret en række spændene opgaver, ift. at være på forkant med grøn omstilling, klimaindsatsen og eksempelvis mobilitet der understøtter gode samfund i det 21. århundrede. De kommende energiøer og Femern er blot to eksempler på dette, men der er reelt vildt mange projekter hvor vi lige nu rykker grænserne for hvad der kan lade sig gøre. Samtidig kan man som rådgiver i Danmark hurtigt få ledelsesansvar eller blive teknisk ekspert, kombineret med  en god work/life balance ift. barsel, arbejde og fritid, efter- og videreuddannelse osv. Det er noget af det vores medlemsvirksomheder har investeret meget i, gennem de seneste år.

Tallene er dog også en indikator på det overliggende problem:

- Når vi ser på de nye tal for udviklingen, så er det tydeligt, at virksomhederne i de seneste år i højere og højere grad, har været nødt til at kigge ud over landets grænser efter den nødvendige arbejdskraft. Og selvom det ER en løsning for dem, så understreger det altså betydningen af at fortsætte bestræbelserne på at tiltrække flere unge til STEM-uddannelserne i Danmark, som en langsigtet løsning på arbejdskraftmanglen. Og det er også godt, hvis vi kan tiltrække flere studerende fra vores europæiske nabolande. En ung ingeniør uddannet i Danmark, er alt andet lige langt lettere at integrere på det danske arbejdsmarked. Og vi ved fra tidligere undersøgelser (Damvad 2022), at det er en overskudsforretning at uddanne flere udlændinge i Danmark, også selvom en del af dem rejser igen efter endt uddannelse, siger Henrik Garver.

Stadig nødvendigt med smidighed i systemet
Samtidig påpeger han behovet for, at regeringen og det politiske flertal arbejder på at gøre det danske system mere smidigt for virksomheder, der aktivt arbejder på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

- Vi opfordrer klart til at se på mulighederne for i endnu højere grad at gøre det lettere at ansætte og tilknytte internationale medarbejdere i længere tid i Danmark. Den frie bevægelighed i EU er naturligvis en god start, der fjerner en række barrierer, ift. medarbejdere der kommer fra eksempelvis Sverige, Spanien eller Tyskland. Men der er masser af muligheder for forbedringer i både lovgivning, ift. udlændinge og international arbejdskraft. Ved for eksempel at forenkle processerne omkring immigrationen og gøre det mindre vanskeligt at opnå arbejds- og opholdstilladelser vil vi i højere grad tiltrække dygtige internationale eksperter til Danmark, siger han.

-kis