Danielsen tegner kontorhus til IT-leverandør

IT-virksomheden Visma, peger på en bygning tegnet af Danielsen architecture i Carlsberg Byen, som deres nye hovedsæde

IT-virksomheden Visma, peger på en bygning tegnet af Danielsen architecture i Carlsberg Byen, som deres nye hovedsæde. I 2021 er det planen at byggeriet står klar til indflytning.

Det er netop blevet offentliggjort, at IT-virksomheden Visma, flytter alle deres afdelinger under ét tag. Intentionen med sammenlægningen er at skabe et center for viden og innovation, som et vigtigt led i Vismas vækstambitioner. Det er derfor ikke tilfældigt, at valget er faldet på et erhvervsbyggeri, tegnet af Danielsen Architecture i Carlsberg Byen.

- Projektet tager afsæt i den vigtige byhistorie som Carlsberg Byen er kendt for, fortæller Kasper Danielsen, der er direktør for Danielsen architecture og fortsætter ”men for at skabe et fremtidssikret erhvervsmiljø, har vi tænkt i agile og innovative løsninger, der kobler det nutidige byggeri sammen med den øvrige bydel”.

1100 arbejdspladser rykker i 2021 ind i de nye lokaler. I alt 16.000 m2 fordelt på fem etager. Danielsen Spaceplanning har i samarbejde med Carlsberg Byen og Danielsen architecture, udviklet det fremtidige kontormiljø.

- I Danielsen Spaceplanning arbejder vi med at skabe fysiske rammer, der understøtter arbejdsgange, identitet, værdier og virksomhedskultur” forklarer Malin Meyer, direktør i Danielsen Spaceplanning, hvilket går fint i spænd med Vismas fremtidsplaner om at være en virksomhed der går forrest med ny teknologi til den offentlige sektor.