Dampspærre skal være nyvare

En dampspærre til væg og loft bør ikke være lavet af genbrugsplast. Ingen kender den præcise sammensætning og dermed egenskaberne for regenererede plastgranulater. Det kan resultere i, at dampspærren inden for en årrække mister sin tæthed og dermed sin primære funktion. Desuden er det usikkert om dampspærretapen kan bevare vedhæftningsevnen på folie af regenerat. Fugt vil kunne trænge ud i tag- og vægkonstruktionen med fare for råd og tæring.

Sådan lyder en advarsel fra Eric Storm A/S. Grossistvirksomheden i Odense har siden 1965 leveret plast og folie, først primært til landbrug og gartneri og siden til byggeri. Som sådan har Eric Storm kunnet følge udviklingen på markedet for folier og plast til klimaskærme:

- Indtil for nogle år siden havde vi en dansk standard, som fastslog, at dampspærrer skal være fremstillet af nye råvarer. Den er nu blevet tilsidesat af en europæisk norm, EN 13984, hvor dette krav slet ikke er nævnt. Jeg fornemmer, at man af miljøhensyn har været forhippet på at fremme genbruget. Eller også har man ikke ønsket at begrænse fri konkurrence på markedet. Under alle omstændigheder har EU glemt at se på de uheldige konsekvenser, det kan have at tillade klimaskærme fremstillet af regenerater, siger Martin S. Henriksen, salgs- og marketingchef hos Eric Storm A/S.

Storm Klimaskærm omfatter dampspærrefolier fremstillet af ny plast. De garanteres enten 30 eller 50 års levetid og suppleres med et program af tilbehør i form af rør- og kabelgennemføringer, dampspærretape og folieklæber.

- En tilsvarende garanti burde alle leverandører opfylde. Har man valgt en dampspærre af genbrugsplast, og en trykprøve efter 10 år viser, at bygningen er utæt, er det umuligt at finde hullerne uden at skulle pille vægge og lofter ned eller brække gulve op. Desværre har prisen de senere år været altafgørende ved byggeprojekter. De 10-20 pct., man eventuelt kan spare på at købe en billig plastfolie, kan blive kostbare på længere sigt, fastslår Martin S. Henriksen.

Isolink kender problemet

Spørger man ingeniørfirmaet Isolink i Boeslunde, som har specialiseret sig i tæthedsafprøvninger af bygninger og rådgivning om klimaskærme, er der noget om snakken. Indehaver, diplomingeniør Lars Due har set grelle eksempler:

- Ved renoveringer af ældre bygninger har jeg set dampspærrer fremstillet af plastic fra 1970’erne og 80’erne ligge som sprød og hård skorpe, der knækker ved berøring. Den er ikke meget bevendt som tæthedsplan. Vil man sikre, at tæthedsplanet har lang levetid, må man kende den kemiske sammensætning i materialet, og set ud fra erfaringerne fra de ældre bygninger, er det svært at forstå, at fokus er på det billigst mulige produkt, i stedet for at gå mere op i hvilken kvalitet, man bygger ind i en vægkonstruktion, der skal holde i rigtigt mange år, siger Lars Due.

Han tilføjer, at markedet i dag er svært at overskue. Det kan for den udførende være svært at se forskel på kvaliteten og dermed vælge et egnet system til tæthedsplanet i klimaskærme.

- Meget tyder dog på, at det snart bliver muligt at synliggøre de forskellige kvaliteter. Der arbejdes med en klarificering af materialer til tæthedsplanet under Duko, Dansk Undertagsklassificeringsordning ApS, der i dag klarificerer undertage. Dette arbejde ser byggebranchen meget frem til, da det vil gøre det lettere for alle at træffe et valg, der giver klimaskærmen en lang levetid og en god kvalitet, siger Lars Due.

Duko er vejledende

Også Eric Storm A/S er opmærksom på, at en regulering er aktuel i og med, at dampspærrer er kommet ind under Duko.

- Duko vil kræve en minimumsstandard for klimaskærme for at lette overblikket for tømrermestre og entreprenører. Det er min klare fornemmelse, at dampspærrer fremstillet af genbrugsgranulat ikke vil kunne leve op til dette minimum. Tiden arbejder for os, men man skal være opmærksom på, at Duko kun er vejledende og vil være gældende side om side med EN 13984, siger Martin S. Henriksen, Eric Storm A/S.