Screeningstest til PCB under udvikling

En af verdens farligste miljøgifte, PCB, findes i bygninger opført i 50erne og op til 1977, hvor stoffet blev forbudt. Miljøstyrelsen har nu givet knap en million kroner til at udvikle et mobilt PCB-laboratorium, som skal gøre det hurtigere, nemmere og billigere at spore stoffet.

Stoffet PCB er under mistanke for at kunne forårsage forskellige sygdomme hos mennesker. Helt op til midten af 70erne blev PCB helt lovligt efter datidens forskrifter anvendt i forskellige byggematerialer som f.eks termoruder, maling og fugemasser. I dag er der et stort fokus på at identificere de bygninger, der er forurenet med PCB, så de materialer, der indeholder stoffet, kan fjernes og efterfølgende destrueres korrekt.

- I dag identificerer man normalt PCB ved at indsamle materialeprøver i de bygninger, hvor man har mistanke om, der er brugt PCB. Herefter analyseres prøverne på et laboratorium. Denne proces er langvarig. Ofte går der fem til ti dage, fra prøven er udtaget og til analyseresultaterne foreligger. Udover at være tidskrævende er de analysemetoder, der anvendes i dag, ofte omkostningstunge. Hvis man ønsker et svar på prøven inden for to døgn, fordobles prisen typisk. Så der er en stor gevinst i at udvikle en ny metode til hurtig screening for PCB 'on location', siger centerchef Sune D. Nygaard fra Kemisk- og Mikrobiologisk Laboratorium på Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut udvikler teknologien

Nu skal Sune D. Nygaard og et par af hans kolleger i samarbejde med Dansk Miljørådgivning A/S i gang med udviklingsarbejdet af den nye teknologi. Teknologisk Institut har gode forudsætninger for at kunne bidrage, da Instituttet har gjort det før i forbindelse med jordforureninger og forureninger ved olieplatforme.

- Vi ved, hvordan mobilt laboratorieudstyr virker. Udfordringen bliver at gøre det så robust, at det kan tåle at ligge og rumle rundt i en bil. Ligeledes skal vi have udviklet noget måleudstyr, som er så følsomt, at det kan måle ned til meget lave niveauer, fortæller Sune D. Nygaard.

Teknologien baseres på brugen af såkaldt 2D-gaskromatografi med ECD- og FID-detektion. Bag dette tekniske udtryk gemmer sig en robust og samtidig følsom analysemetode, der kan bruges ude på byggepladserne i en målebil. Hermed bliver det muligt at udføre målinger umiddelbart efter, at rådgiverne har udtaget prøver fra de mistænkte områder i bygningerne. Fordelen er, at man hurtigere kan få svar på en prøve og træffe beslutninger på baggrund af disse prøver.