Mere åbenhed om tilbud

En tilbudsgiver skal stille et formelt skriftligt krav om aktindsigt, for at få noget at vide om sin egen og konkurrenternes position. Dette bremser vigtig viden om, hvordan de bliver bedre til at konkurrere.

Proceduren omkring aktindsigt besværliggør og bremser vigtig viden om, hvor man som tilbudsgiver ikke har været dygtig nok, mener forretningsfører, Hans Runge fra det rådgivende ingeniørfirma, B.K. Consult:

- Det er en helt nødvendig benchmarking for virksomhederne at kende sine konkurrenter og at kende markedet. Det er nedværdigende at man skal bruge en halv time på at overtale en til at give oplysninger under hånden, og at skulle bruge tid på at skrive begæringer om aktindsigt, siger han til Licitationen.