Henrik vandt tur bag rattet i legendarisk bil

Wroom wroooom! Lyden af en Ferraris velsmurte motor kan få alle fartglade bilentusiasters hjerte til at smelte. For Henrik Bach Hansen fra Fredericia var det da også en drengedrøm, der blev indfriet, da han fredag den 24. oktober satte sig tilrette i førersædet i den skinnende røde Ferrari, som i dagens anledning vakte opsigt på parkeringspladsen foran Henrik Bach Hansens arbejdsplads, STARK i Fredericia.

”Det var en stor oplevelse. Jeg har ikke kørt i en Ferrari før, så det var en af drengedrømmene, der blev levet ud,” fortæller en begejstret Henrik Bach Hansen efter turen.

Turen i den italienske sportsvogn havde Henrik vundet gennem den sønderjyske produktionsvirksomhed Lindab, som er en af STARKs samarbejdspartnere. Om baggrunden for konkurrencen siger Dan Jensen fra Lindab:

”De fleste små drenge drømmer om at trykke speederen i bund i en Ferrari eller en Lamborghini, men det er de færreste af os, der nogensinde får chancen for at sidde bag rattet i noget, der ligner. Så vi tænkte, at det var en god idé at udlodde den oplevelse til vores kunder og samarbejdspartnere i stedet for et gavekort, eller hvad man ellers kunne finde på.”

”I Lindab er vi kendt for at gå den ekstra mil for vores kunder, og det er arrangementet i dag et godt eksempel på. Vi kunne jo sagtens bare have udloddet en tur på en racerbane, men det er alligevel noget andet, når man får lov til selv at køre bilen på landevejen. Det er de færreste, der kan prale af det,” siger Dan Jensen.

Drengedrøm med drøn på

Bilen, som Henrik Bach Hansen havde vundet muligheden for at køre, er en Ferrari 360 Spider. Med sine 400 hestekræfter kan den potente bil gå fra 0 til 100 km/h på bare 4,5 sekunder.

For Ferrariens ejer, Lee Martin Kiesa fra KiesaEvents i Kolding, vækker det altid glæde at se folks reaktion, når det legendariske automobil triller ind på en parkeringsplads eller suser forbi på motorvejen.

”Der er jo noget helt særligt og meget smukt over de her biler, og det er tydeligt, at mange har en drøm om at køre en Ferrari eller Lamborghini. Så det trækker som regel store smil, når folk får lov at udleve drømmen og mærke kicket,” smiler Lee Martin Kiesa.

Henrik Bach Hansens begejstring var heller ikke til at tage fejl af efter turen i den lynhurtige Ferrari: ”Det var fedt!”

Har du fået lyst til at udleve drømmen om en tur bag rattet i en af Lee Martin Kiesas hurtige biler, kan du booke en tur eller købe et gavekort på www.kiesaevent.dk.

Fototekst: Fredag den 24. oktober fik Henrik Bach Hansen fra Fredericia mulighed for at udleve en drengedrøm: En tur bag rettet i en ægte Ferrari. Foto: Palle Peter Skov.

Denne artikel er publiceret af Lindab A/S i kategorien

Flere artikler fra Lindab A/S

Lindab julekalender 2015

Vind flotte julegaver fra Lindab hele december måned. Svar rigtigt på dagens spørgsmål, så deltager du automatisk i konkurrencen om dagens...

Lindab booster onlinesalget med ny webshop

Øget kundetilfredshed og stigende onlinesalg. Det er bare to af de fordele som virksomheden Lindab har oplevet siden de i juni lancerede en...

Byggeriets leverandører modtager positive kreditvurderinger

Selvom krisen efterhånden er drevet over, så tegner bygge- og anlægsbranchen sig stadig for den største andel af konkurser i Danmark. Men...

Tættere samarbejde kan øge produktiviteten i byggeriet

Der er store gevinster at hente, hvis byggebranchen bliver bedre til at skrue op for produktiviteten. Det viser en nyligt offentliggjort...

Lindab opruster på butiksfronten i Jylland

Den danske ventilationsproducent Lindab opruster i Jylland. I Viby ved Aarhus og Aalborg har Lindab investeret i to nye Pro Shop-butikker,...

Kunderne kårer Lindab til årets leverandør

Januar 2015Kunderne kårer Lindab til årets leverandørLindab A/S er blevet kåret som årets leverandør 2015. Bag kåringen står...