VVS’21 sætter næsen op efter messebrag

​​​​​​​Der er store forventninger til VVS’21 i Odense efter ophævelsen af alle corona-restriktioner

Den store og traditionelle VVS-messe i Odense tripper for at komme i gang ovenpå en periode med corona-restriktioner.

– VVS’21 bliver tre dage fyldt med spændende nyheder og imponerende stande. Udstillerne har gået og glædet sig til at vise spritnye løsninger og spændende teknologi. Alle restriktioner er ophævet, og vi glæder os til at byde udstillere og gæster velkomne på messen. Vi glæder os til igen at møde alle udstillere og gæster ansigt til ansigt. Det personlige møde er i fokus. VVS-messen er hele branchens mødested, og vi kan mærke på vores udstillere, at de virkelig glæder sig til at komme ud på græs igen, siger projektleder Louise Jørgensen og fortsætter:

–  På VVS-messen er fagligheden i fokus, og derfor kan du på VVS’21 opleve et Fagligt Forum, hvor alle 3 messedage har spændende oplægsholdere, der sætter fokus på aktuelle emner og udfordringer inden for VVS-branchen.

Der er noget at leve op til, for sidste gang messen fandt sted, var det med rekordstor tilslutning – antallet af besøgende sluttede således på knap 9.500, hvilket er absolut rekord. Dagsrekorden blev massens anden dag med næsten 3.800 besøgende.

Louise Jørgensen ser desuden frem til at afholde den traditionsrige studiedag, hvor messen støtter op de unge studerende, der meget snart skal ud på et marked, der higer efter deres arbejdskraft.

Fakta

VVS-messen er Danmarks største fagmesse for hele branchen. Messen arrangeres i samarbejde mellem brancheorganisationen VELTEK og Odense Congress Center.

VVS-messen er tre dage i Odense, midt i Danmark, hvor faglighed, netværk og faciliteter går op i en højere enhed. Her bliver morgendagens teknologi præsenteret – i dag.

VVS’21 afholdes på Odense Congress Center i dagene 12. – 14. oktober 2021.

Foto:VVS’21 finder sted i Odense 12.-14. oktober – i 2019 slog messen publikumsrekord med knap 9.500 besøgende.