Brusevæg i stålprofil

GlassLine fra Unidrain A/S er en brusevæg, der leveres monteret med en stålprofil ved gulvet mod mod væggen

GlassLine er udviklet med en unik teknisk løsning, så brusevæggen leveres monteret i en elegant stålprofil ved gulvet og mod væggen. Flangen fra gulvarmaturet videreføres til glassets rustfri stålprofil, så man sikrer en vandtæt løsning – og på den måde bliver unidrain®s nye serie en naturlig forlængelse af linjeafløbet, hedder det i en meddelelse fra virksomheden.

GlassLine brusevæg kan både højre- og venstrestilles og monteres med enten et fast eller fleksibelt modul. Det faste modul leveres som et armatur til gulvafløb med indbygget fald, som gør monteringen let og hurtig. Har man brug for selv at kunne bestemme fald og placering, kan brusevæggen installeres med et fleksibelt modul, som bl.a. giver mulighed for at sænke brusenichen i forhold til badeværelsesgulvet.

GlassLine brusevægge lanceres i 4 varianter – én i transparent glas og tre med dekoration. Brusevæggen er 10 mm tyk, har en højde på 2100 mm og fås i tre dybder – 900 mm, 1000 mm og 1200 mm.