København hædrer hovedstadens byggerier

Hvert år præmierer Københavns Kommune gode og smukke bygninger og bymiljøer i hovedstaden. Et bedømmelsesudvalg udvælger vinderne på basis af en liste udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen.

I år blev fem byggerier præmieret:

- Det har igen i år været en fornøjelse at tage en tur rundt i København og se de mange eksempler på ny, flot dansk arkitektur, som vi jo har stolte traditioner for. Og det er lykkedes at finde fem fremragende eksempler inden for hver deres kategori af byggeri, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

Bedømmelsesudvalget består af medlemmer fra Kultur- og Fritidsudvalget, tre sagkyndige (to udpeget af Akademisk Arkitektforening og én udpeget af Dansk Ingeniørforening), Stadsarkitekten samt Kultur- og Fritidsborgmesteren, der også er formand for udvalget.

Præmien er en bronzeplakette til opsætning på stedet, et diplom til bygherre, rådgiver og eller kunstner samt en pris på 10.000 kr. til rådgiver eller kunstner.