- Der anvendes mere og mere stål i maskinindustrien og i byggebranchen i dag. Den øgede anvendelse skyldes blandt andet, at korrosionsbeskyttelsen har udviklet og forbedret sig væsentligt over tid. Der er kommet væsentligt mere fokus på de korrosive miljøer og den forventede levetid til stålet, samt de efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. I dag tænkes der langsigtet, når maskin- og bygningskomponenter projekteres, fortæller Michael Sigvardt fra Dansk Overflade Teknik A/S.
For at opnå en god overfladebehandling er der er der nogle produktionsmæssige forhold, som skal være på plads. De rette faciliteter skal være til stede, det rette indendørs miljø og ikke mindst kompetente medarbejdere.
- Hos Dansk Overflade Teknik A/S har vi næsten 30.000 kvm produktionsfaciliteter under tag, som holdes kørende i tre skift af ca. 350 medarbejdere. Vi er certificeret i henhold til DS ISO 9001, som sikrer, at vi kører med en ensartet høj kvalitet. Vi kan altid dokumentere hvad, vi laver. Vi kan f.eks. følge alle vores processer i varmforzinkningen ved hjælp af vores digitale produktionskort og kvalitetssystem, siger Michael Sigvardt.