Reitan Tørvarelager

:
december 2021
Reitan Tørvarelager - lager

Tørvarelagerets indretning sker med komplekse, robotstyrede lagersystemer, som har været afgørende for arkitekturens udformning, fortæller arkitekt­virksomheden AK83 A/S.

Reitan Tørvarelager - solpaneler

Tørvarelageret til Reitan Distribution er forsynet med Danmarks største tagmonterede anlæg med solpaneler, oplyser Amatech A/S.

Reitan Tørvarelager - facade

Reitan Distributions tørvarelager i Horsens er projekteret af AK83 Arkitekter A/S og opført i en totalentreprise, leveret af Amatech A/S. Arealet er knap 30.000 kvadratmeter, højden op til 26 meter.

previous next

Fuldautomatisk logistik

Reitan Distribution tager et nyt logistikcenter i brug i løbet af 2022 med en højlager-baseret systemløsning. Foreløbig står den enorme bygning næsten færdig på en adresse i Horsens

Byggefakta

Reitan Tørvarelager
Mars Allé 32
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
Reitan Distribution A/S
Arkitekt:
AK83 Arkitektkontoret A/S
Totalentreprenør:
Amatech A/S
Ingeniør:
Ingeniørgruppen A/S
Areal:
29800 kvm.
Byggesum: 
270 mio. kr.
Byggeperiode:
maj 2020 - september 2021

Da totalentreprenøren Amatech for en del år siden valgte at placere højteknologiske logistikbygninger i toppen af referencelisten, havde selv Amatech ikke fantasi nok til at forestille sig størrelsen af markedet for den type infrastruktur. Her knap 20 år senere viser virkeligheden, det var et godt valg!

Det erkender projektdirektør Ole Knudsen, Amatech A/S. Og med intensiveret nethandel i coronatider og vækst i dagligvaresektoren, så er der kun udsigt til mere.

– Og i det seneste par år er udviklingen stukket helt af, rapporterer Ole Knudsen, der netop har afleveret endnu et bidrag til en formidabel oversigt over logistikbygninger; Denne gang til Reitan Distribution A/S, som har ønsket at opdatere sin danske distribution med både en returcentral til emballage og et fleksibelt og automatiseret lager til tørvarer på knap 30.000 kvadratmeter!

Opgaven blev udbudt efter et projekt af AK83 Arkitekter A/S, der i lighed med Amatech har en detaljeret og gennemgribende indsigt i at arbejde med logistikbygninger. En samtale med arkitekt MAA og partner i AK83 Jørgen Mogensen afslører hurtigt, at et logistikcenter er en hel del mere end en stor industrihal.

– Det er en indpakning af én maskine, forklarer Jørgen Mogensen og refererer til det højautomatiserede lagerkoncept fra amerikanske Dematic til 50 millioner euro, som Reitan Distribution kommer til at betjene sig af, når højlageret åbner i 2022.

Det er Dematics totalentreprise mht. lagerets indretning og teknologi, der bestemmer bygningens formgivning med højder op til 26 meter, er medbestemmende for valget af materialer og i høj grad også har indflydelse på bygningens fysik, forklarer Jørgen Mogensen.

Det er også en pointe, at Reitans tørvarelager kan blive selvforsynende med energi – og lidt til: Danmarks største solcelleanlæg på tag installeres her med 19.000 kvadratmeter. Anlægget vil producere kilowatttimer nok til at forsyne en mindre landsby på 800 parcelhuse!

600 mm støbte gulve

Et andet godt eksempel på særlige krav til denne type bygning er højlagerets gulve, der er udstøbt i over 600 mm tykkelse og armeret med mere stål, end der er anvendt som konstruktionsstål i resten af de stålbårne lagerbygninger.

– Det er nødvendigt for at håndtere de akseltryk, som vil forekomme under håndteringen af varer fra de op til 26 meter høje reoler, forklarer produktionsdirektør Ole Knudsen, Amatech.

Det er værd at bemærke, at både AK83 og Amatech som førende på tilblivelsen af Reitan Distributions tørvarelager understreger den både designmæssige og teknologiske udvikling, som sker løbende og, som er bestemmende for, at logistikcentre er en bygningstypologi ikke kan sammenlignes med konventionelle industrihaller.

– Vores bidrag er at få et så stort volumen, som denne type byggeri ofte er, til at indpasse sig i omgivelserne, men også at give projektet karakter, sikre arbejdsmiljøet og skabe diversitet med blandt andet farvesætning, forklarer Jørgen Mogensen, AK83 Arkitekter.

Ole Knudsen peger på ”logistikcentre med et twist” som et særligt kompetenceområde. Det er bygninger, som er mere end et lager, men for eksempel også et center for højteknologisk distributionsteknologi – som hos Reitan; Et projekt til handling af fødevarer, hvor helt særlige hygiejnekrav skal indfries; Eller et projekt med det formål at rumme frost og køl, hvis helt anderledes termiske forhold, herunder føringsveje, kræver en indsats fra en særligt kompetent som Amatech A/S.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2021 nr. 4

Kulturcenter

Illuslissat Isfjordscenter

Spektakulært arktisk udstillingscenter

Uddannelsescenter

New Aarch

Kreativ zone i hjertet af Aarhus

Distributionscenter

Reitan Tørvarelager

Fuldautomatisk logistik

Bolig

Trierhus

Effektive kvadratmeter i flere teglfarver

Ungdomsbolig

UMEUS Amager

Optimerede studieboliger med teglskaller i front