Et modsvar til energipriser på himmelflugt

I Skandinavien er vi kendt for arkitektur med rene linjer. Men de store glasflader giver også udfordringer med energi og indeklima. Og når energipriserne samtidig stiger eksponentielt, så bliver fordelene ved udvendig solafskærmning iøjnefaldende.

Energipriserne er på himmelflugt, og der er lagt i kakkelovnen til en dyr varmeregning.

P.t. bliver det derfor helt synligt på virksomhedens bundlinje eller i husholdningsbudgettet, når den slags udefrakommende vilkår ændrer sig. Ifølge Dansk Industri er energipriserne således rekordhøje på tværs af energityper som el, olie og naturgas, og den seneste tal fra Danmarks Statistik peger i samme retning.

En stabil følgesvend
En anden udefrakommende kilde, der relaterer sig til energi, er til gengæld en mere sikker og stabil følgesvend i mindre skala.

En solafskærmning monteret på ydersiden af huset giver således vedvarende fordele både i forhold til energipriser og bundlinje, men også i forhold til indeklima og velvære indendørs for medarbejdere og beboere. 

En afgørende faktor er nemlig altid, hvor meget varme, der kommer ind i huset, bl.a. fordi køling og ventilation er en stor del af en bygnings samlede koncept, økonomi og indeklimastatus.

Nordens store glasflader, materialevalg, klimaudfordringer og omstændigheder som svingende energipriser betyder derfor også, at man heller ikke fremover kommer uden om udvendigt monteret solafskærmning.

Fordi det ubetinget er den mest energieffektive form for solafskærmning, der har væsentlige positive effekter i forhold til både økonomi, varmeregningen, indeklima og brugernes velvære, koncentrations- og præstationsevne. 

Læs også: På sporet efter morgendagens energivenlige huse

Indtænk udvendig afskærmning fra start
Derfor er det smarteste også at indtænke den udvendige solafskærmning fra starten af et byggeprojekt. 

Indvendig solafskærmning såsom gardiner og persienner har absolut sine indlysende fordele. Dog overvejende i forhold til æstetik, indretning, blænding for solen og helt lokal varmenedsættelse i rummet.

Men hvis vi for alvor skal flytte noget i forhold til indeklima, miljø og morgendagens grønnere bygning, så er udvendig solafskærmning den bedste og mest fremtidssikrende tilgang:

-Når det gælder energieffektivitet og mere bæredygtigt byggeri, er udvendig solafskærmning den klart bedste løsning, fortæller Ejvind Larsen Degn, produktchef hos Fischer Group, og uddyber:

-Den forhindrer, at selve huset bliver overophedet, og den holder varmen væk inde i bygningen. En god udvendig løsning med solafskærmning kan reducere en bygnings energiforbrug med op til 30 %.

Bæredygtighed i det store billede
Bæredygtighed dækker både over miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Det kalder på helhedstænkning og et skarpt arkitektonisk fokus. Hele bygningens koncept og alle elementer – herunder solafskærmning – skal overvejes detaljeret fra start og i forhold til dens samlede livscyklus.

Ikke fordi udvendig solafskærmning kommer til at løse vores udfordringer med energi, miljø og indeklima alene. Langt fra. Men alt peger på, at den er et vigtigt bidrag og et nødvendigt skridt på vejen mod en mere grøn, energivenlig og bæredygtig bygningsmasse uanset skiftende elpriser.

Denne artikel er publiceret af Fischer Danmark A/S i kategorien

Flere artikler fra Fischer Danmark A/S

Grønt lys i pæren med ny viden

Vi brænder for alt, der har med solafskærmning og gardiner at gøre. For bedre indeklima, energi, akustik, klimaspørgsmål og vores velvære i...

Det er godt håndværk, ikke raketvidenskab

Få materialer, en klar linje og omhu for detaljen kendetegner den stemningsfulde indretning på restaurant Det Glade Vanvid i Kbh. Markante...

Fra hippiemøbler til forretningsudvikling

Aarhusianske Upcycling Forum vil sende virksomhedernes rest- og returmaterialer ind i en CO2-venligere tidsalder med kommercielle upcycling...

Et modsvar til energipriser på himmelflugt

I Skandinavien er vi kendt for arkitektur med rene linjer. Men de store glasflader giver også udfordringer med energi og indeklima. Og når...

Fleksibel designfrihed med Slide Panel Flex

Lydforholdene i et rum er afgørende både for vores daglige komfort og generelle sundhed. En god akustikløsning kan til gengæld bidrage...

Højere mål med solafskærmning

EU sætter nu barren højere for reduktion af drivhusgasser frem mod år 2030. Det har følger også i byggeriet, hvor solafskærmning bliver en...