Gulvets verden viser den grønne vej

DOMOTEX-messen i Hannover 11.-14. januar vil atter vise vejen til bæredygtige løsninger og produkter gennem det særlige messe-afsnit The Green Collection

Den internationale gulvmesse DOMOTEX vil udover at være det vigtigste mødested for verdens gulvfolk med præsentationer af alle løsninger og kollektioner inden for gulvbelægning også gå forrest, når det gælder om at vise vejen til bæredygtighed.

-I en verden, hvor ressourcerne bliver mere knappe  og konsekvenserne af klimakrisen begynder at ramme os hyppigere, skal bæredygtighed blive en integreret del af alt, hvad vi gør. Derfor har vi truffet beslutningen om at fastholde og udvide vort tema ”Floored by Nature” og især det særlige afsnit på messen ”The Green Colelctuion, fortæller Sonia Wedell-Castellano, global direktør for DOMOTEX.

Inde i hal 23 vil de besøgende således blive mødt af dels et inspirerende konferenceprogram, men også af en lang række løsninger og innovationer der er blevet hædret med Green Collection Award. Det er nemlig et af de absolutte højdepunkter på messen, hvor en international jury af eksperter har gennemgået de mange indsendte forslag.

Der vil være fire priskategorier, og de ville fokusere på bæredygtighed, men hver kategori adresserer forskellige aspekter af bæredygtige produkter eller produktionsprocesser.

Kategorierne omfatter således følgende områder:

Miljøvenlige produkter: Fokuserer på økologisk og etisk producerede materialer samt genbrugte og upcyclede råvarer.

Sunde produkter: Fokuserer på produktion af tæpper og gulvbelægninger med lavemissionsprodukter.

Bæredygtig produktion: Denne kategori dækker over alternative, energibesparende og andre bæredygtige produktionsprocesser i gulvindustrien og de tilsvarende produkter.

Socialt ansvar: Afspejler det aktive engagement mod børne- og tvangsarbejde og har til hensigt at certificere producenter, der producerer på en eksemplarisk måde uden at udnytte deres medarbejdere.