Light + Building er den internationalt vigtigste messe for belysning og bygningsautomation - og alene af den grund er det vigtigt at være tilstede. Fordi det er DER det sker.
-For udstillere er Light+Building-messen et must-attend arrangement af flere årsager. Først og fremmest er messen et globalt mødested for førende virksomheder inden for branchen. For det andet er det verdens største messe indenfor belysning og bygningsteknologi. Alene ved udgangen af maj var der tilmeldt 2.000 udstillere, fremhæver Julie Lacopidan fra Dimex ApS, der repræsenterer Frankfurt-messen i Danmark. Hun uddyber:
For besøgende er Light+Building-messen et vigtigt arrangement da messen tilbyder et bredt spektrum af udstillere, der viser de nyeste produkter, teknologier og løsninger inden for belysning, elektro og bygningsautomation. Det er en unik mulighed for at opleve alle de nyeste trends og innovationer samlet på ét sted. Besøgende kan også drage fordel af at møde fra førende virksomheder, som kan give værdifuld indsigt og rådgivning inden for branchen. Desuden er Light+Building-messen et sted for viden og læring. Besøgende kan deltage i konferencer, seminarer og workshops, der giver mulighed for at opdatere deres viden og forståelse af branchen, forklarer Julie Lacoppidan.
Fokus på klimamål
-Derudover er det vigtigt at få nævnt messens betydning for de vigtige klimadebat som er øverst på den globale dagsorden. Der er ikke noget sted der er mere relevant for byggesektoren at finde de nødvendige tekniske løsninger der skal til for at opnå EU’s mål om klimaneutralitet inden 2050. Der er ingen tvivl om, at hele branchen er fokuseret på at komme med ideer til nye produkter og ydelser, der baner vejen mod klimamålene - og de vil vil blive præsneteret her, fremhæver Julie Lacoppidan.
På rette spor igen
Den tyske messe-motor blev i forbindelse med coronaen tvunget til at bremse op og gå ned i gear, hvor en del messer blev aflyst. Det gjaldt også Light + Building-messen for 2020, men under pres fra branchen selv blev der organiseret en efterårsudgave af messen i 2022. Til denne specialudgave af messen kom alligeveel 92.838 besøgende fra 147 lande til Frankfurt am Main. Foruden Tyskland kom de fleste fra Italien, Holland, Frankrig, Schweiz, Belgien, Spanien, Østrig, Storbritannien og Polen. Atter scorede messen højt i målingerne for tilfredshed - hele 95 procent af de fagligt besøgende var tilfredse med besøget.
Nu er messen på på rette spor igen med forårsmesser hvert andet år - næste gang er således 3.-8. marts 2024.
Blandt de danske udstillere er:
A LED A/S, Artcoustic Loudspeakers, Antidark ApS, Astep ApS, Felicity Smart Infrastructure, Here&After ApS, Ingemann Components A/S, Inter Primo A/S, Karakter ApS, Light-Point A/S, Made By Hand ApS, Nordic Power Convertsres, Nordlux A/S, Please Wait To Be Seated A/S, Tom Rossau A/S, SEC Scandinavia A/S, SGM Light A/S og Sjoc Retail ApS.