Affald fra selve opbygningsprocessen af vores byggeri udgør en væsentlig ressource, og at det kan betale sig at have fokus på materialeforbruget og affaldsgenereringen, når bygninger opføres.
Teknologisk Institut har lavet casestudier på 5 byggepladser, og indsamlet erfaringer om affaldshåndteringen i opbygningsfasen af byggeriet via 36 besøg på byggepladserne, indsamling af vejesedler og interview med byggepladsledere. Katrine Hauge Smith, Seniorkonsulent på Teknologisk Institut, har været ansvarlig for indsamlingen af data til casestudierne.
-Det særlige ved byggeaffaldet fra nybyggeri er, at vi har fuld sporbarhed på materialerne og vi ved hvad der er sket med det. Når vi river bygningsdele ned, der har stået i mere end 50 år, så har vi naturligt ikke samme grad af oplysninger om, hvad det er for et specifikt materiale, og hvad det indeholder af skadelige stoffer. Denne udfordring har vi ikke på byggepladserne, hvor der anvendes nye materialer, forklarer Katrine Hauge Smith.
Sortere eller ikke sortere
Casestudierne viste, at spørgsmålet om at sortere eller ikke sortere afhang af de enkelte byggepladser og af praktiske detaljer.
-På en enkelt af byggepladserne sorterede de, på andre havde de gjort det, men var holdt op igen og på andre igen, havde de fra start konkluderet, at det ikke kunne betale sig", siger Katrine Hauge Smith.
En af konklusionerne var, at valget af containertype kan lette affaldshåndteringen og sortering, hvilket kan betyde, at containere kan pakkes bedre og derved bliver antallet af tømninger reduceret væsentligt. En win-win situation for både miljø, arbejdsmiljø og økonomi.
En observation i studiet var, at kulturen på byggepladsen også spiller ind, da det kan synes besværligt at sortere for håndværkerne, særligt når der er mange underentreprenører i spil på pladsen. På en byggeplads, hvor de havde en kontinuerlig stab af faste håndværkere, fungerede det godt med at sortere i stål, gips, isolering og træ.
En anden observation, som viste sig at have afgørende betydning, var størrelsen på byggepladsen, som har betydning for hvor mange containere, der kan sættes op og dermed om det er muligt at sortere.
Jacob Thorman, konsulent på Teknologisk Institut, deltog også i casestudierne. Han forklarer, at det generelt set er godt at prioritere at indrette sin byggeplads på en fornuftig måde med et fokus på at få plads til containerne, men casestudierne viste også, at pladsmanglen kan føre til nye løsninger.
- På en byggeplads blev der observeret væsentlig mindre byggeaffald. Årsagen var ganske enkelt, at de enkelte faggrupper ikke havde mulighed for at opstille containere på byggepladsen, hvilket betød, at de skulle fragte deres affald med hjem dagligt i deres varevogne og på trailere. Derfor blev håndværkerne nødt til at tænke over om afskær kunne anvendes igen - og det blev det så i et stort omfang, fortæller Jacob Thorman.
Et klart potentiale
Når det gælder produktion af affald fra nybyggeri, er der ikke umiddelbart nogle affaldsstatistikker, der giver et endeligt svar på mængden, men det er tidligere estimeret at det er omkring 5 % af alt byggeaffald. På baggrund af de fem casestudier, ser Teknologisk Institut et klart potentiale for genanvendelse fremadrettet.
- Vi estimerer, at potentialet for emballageplast fra nybyggeri er 6.000 -12.000 tons emballageplastik om året. Fordelen er, at vi her har en forholdsvis ren og homogen plasttype. Udfordringen er, at det kommer fra en midlertidig kilde af affald, og det er svært at få samlet en så betydelig mængde ind, at den kan indgå i en produktion, forklarer Katrine Hauge Smith.
Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at det kan betale sig at have fokus på affaldsmængden.
-Umiddelbart kan det virke som om håndtering af affald er en lille udgift, når man ser på den samlede udgift til det nye byggeri. Men en klar erfaring en af de adspurgte entreprenører havde var, at hvis man ikke gør en indsats for at følge og reducere materialeforbruget og affaldet, så løber det løbsk i unødvendige udgifter, slutter Katrine Hauge Smith.