Emcon a/s har d. 1. september 2010 åbnet datterselskabet Toqqavik ApS i Nuuk, Grønland. Toqqavik ApS skal under ledelse af administrerende direktør Morten Jørck være bygherrerådgiver for offentlige og private bygherrer indenfor både byggeri og anlæg.
Emcon a/s har igennem en årrække været bygherrerådgiver på projekter i Grønland med afsæt fra Emcons kontor i København.
- Opgavemængden har nu nået et omfang, hvor det er muligt at konsolidere den positive udvikling gennem fast tilstedeværelse i Nuuk. Aktuelle opgaver er udvikling af en projektmodel baseret på Prince2 for Nukissiorfiit, der står for al el-, fjernvarme og vandforsyning i Grønland. Toqqavik a/s bistår også med at udarbejde en grønlandsk bygherrevejledning for Selvstyret, udbud af patienthotel i totalentreprise for Dronning Ingrids Hospital samt bygherrerådgivning i forbindelse med udvidelsen af Grønlands Naturinstitut for Aage V. Jensens Fonde, skriver virksomheden i en meddelelse.
- Toqqavik ApS giver os mulighed for at være bygherrerådgivere med lokal forankring, og samtidigt kan vi trække på den samlede ekspertviden, som vores medarbejdere i København besidder, siger Emcons direktør, Niels Anker Jørgensen.
Toqqavik er det grønlandske ord for fundament – også i bred forstand. Toqqavik Aps skal bistå bygherrer i Grønland med at skabe struktur, overblik og styring i fremtidens bygge- og anlægsprojekter.