Træforening: DI Byggeri skaber røgslør om bæredygtighed

Af: Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder hos Forebingen Træ i Byggeriet

DI Byggeris handletank for bæredygtighed udkommer i januar 2024 med en rapport samt en række politiske anbefalinger om bæredygtigt byggeri i Danmark. Foreningen Træ i Byggeriet, der repræsenterer en række af landets mest toneangivende trævirksomheder, er dog noget bekymret over de foreløbige udmeldinger.

Byggeriets handletank for bæredygtighed vil ifølge sig selv: "gå forrest og være med til at drive en bredere, grønnere og mere vidtrækkende omstilling, som vil forandre hele byggeriets værdikæde i fremtiden". Kun 57 virksomheder er med i handletanken, som ifølge sig selv involverer ”hele værdikæden”. Hverken træbranchen eller producenter af biobaserede byggematerialer er repræsenteret.

Det skaber desværre usikkerhed og røgslør omkring byggeriets grønne omstilling. Ikke mindst fordi handletanken ifølge sine seneste udmeldinger kommer til at basere sin baseline på en fiktiv klimafremskrivning (en såkaldt frozen policy), hvor man har medregnet alle de forventede reduktioner fra energisektorens omstilling til vedvarende energi (regeringens 70 procents målsætning).

Revl og krat er regnet med: havvindmølleprojekter, biogasanlæg, CCS (Carbon Capture and Storage) med mere. Og selvom et bredt politisk flertal eksempelvis har vedtaget, at der skal opføres en stor mængde havvindmøller inden 2030, så virker reduktionsmålene langt fra realistiske – især efter statstilskuddene til vindmølleprojekterne er fjernet, og stort set intet er igangsat endnu.

Når man på den måde trækker driften af bygningerne ud af CO2-regnskabet, så udgør CO2-udslippet fra nybyggeri til at syne mindre, og det får desværre en potentiel skærpelse af CO2-kravene til nybyggeri til at se ud som om, det nærmest ingen effekt vil have i det store, nationale klimaregnskab.

DI Byggeris baseline glemmer også alle sidegevinsterne. Blandt andet vil stramme CO2-krav til nybyggeriet være en vigtig driver for mange andre brancher, for eksempel anlægsbranchen og hele anlægsinfrastrukturen til nybyggeriet, som lige nu slet ikke er omfattet af CO2-krav. Vi må heller ikke glemme, hvor stor betydning det vil få for hele den bestående bygningsmasse og renoveringen heraf, som der selvfølgelig også skal gøres noget ved fremadrettet. Skærpede krav til nybyggeriet vil selvsagt også fremme genbrug og genanvendelse som afgørende faktorer i den cirkulære økonomi.

Vil ikke forpligte sig til Paris-aftalen

Det er ligeledes bekymrende, at DI Byggeri heller ikke valgte at tilslutte sig klimainitiativet Reduction Roadmap. Ifølge initiativet må dansk nybyggeri i 2025 maksimalt udlede 5,8 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året, hvis vi i Danmark skal lykkes med at indfri Paris-aftalens målsætning. I alt 320 virksomheder og organisationer i Danmark – herunder Dansk Erhverv – bakker op om Reduction Roadmap, men ikke DI Byggeri. Det er åbenbart for ambitiøst, selv om en sådan skærpelse fra de nuværende 12 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter alene inden for boligbyggeriet vil resultere i en reduktion på cirka 1 million tons CO2-ækvivalenter over en 50-årig periode.

Skal man tro de seneste udmeldinger fra handletanken og DI Byggeri, vil de i stedet lægge fokus på biodiversitet, transport og byggeproces, herunder spild. Og det er bestemt også vigtige områder, og vi håber, at DI Byggeri vil kæmpe for en tilføjelse af faserne A4 og A5 (transport og byggeproces) som et krav i LCA-dokumentationen allerede fra januar 2025.

Procesudledninger fra fremstilling af byggematerialer bliver et andet fokusområde, og her bør DI Byggeri arbejde for et opgør med de grønne certifikater. For grønne certifikater er billige og giver ingen garanti for, at det rent faktisk er vedvarende energi, man gør brug af. Det stiller heller ikke sikkerhed for finansiering af yderligere grøn energi. Ordningen i sin nuværende form gør således mere skade end gavn. Det fører til kunstigt lave EPD´er, og det er ikke alene konkurrenceforvridende, men også skidt for klimaet.

Biodiversitet skal selvfølgelig også medtænkes, men der mangler forskning og udvikling af værktøjer, der kan håndtere de meget komplekse sammenhænge mellem biodiversitet og LCA. Men skal vi for alvor fremme biodiversiteten, bliver vi først og fremmest nødt til at gribe om nældens rod og den faktiske årsag til, at omkring en million dyre- og plantearter ifølge WWF Verdensnaturfonden i dag er direkte truet af udryddelse. Og det er CO2-udledninger.