Modulex opkøber skiltefirma

Modulex i Billund opkøber en markedsleder i skiltebranchen og opruster kraftigt indenfor detail- og kampagnemarkedet

Modulex A/S i Billund opkøber markedsleder i skiltebranchen, VON SCHNEIDER A/S, og opruster kraftigt indenfor detail- og kampagnemarkedet.

Modulex styrker således sin position som den foretrukne totalleverandør til skilte- og især kampagnemarkedet. Modulex har i forvejen en væsentlig produktion og afsætning af netop disse løsninger via Modulex Retail, og med købet af VON SCHNEIDER vil Modulex være blandt landets absolut førende inden for dette segment.

VON SCHNEIDER med base i Vejle er hermed blevet en del af Modulex Gruppen. Modulex udvider fortsat bevidst med opkøb af aktører, som understøtter Modulex' ambitioner og strategier.

- Vi forsætter strategien til gavn for udviklingen i Modulex. Med opkøbet af VON SCHNEIDER forstærker vi vores indsats i specielt kampagnemarkedet. Det er et marked, hvor vi allerede er til stede, men hvor vi nu forstærker indsatsen markant", siger Jens G. Hansen, Salgsdirektør i Modulex.

-Ud over de åbenlyse synergier, der har vist sig ved at sammenlægge Modulex Retail afdelingen med VON SCHNEIDER, opnår vi desuden en størrelse, som kan håndtere og supportere såvel de største danske som internationale detailhandelskæder. Det har desuden været afgørende for Modulex, at den tidligere ejer Claus Vitting Schneider og medarbejderne - Pernille Birkefeldt Larsen og Bitten Wagner Hedevang - fortsætter i Modulex regi.

Sammen med en nylig ansat Sales Manager vil sammenlægningen tilføre den eksisterende forretning de rette kommercielle kompetencer og netværk.”

Claus Schneider Vitting vil fremover vil have titlen af Commercial Director med ansvar for Modulex Retail og indtræder samtidig som medaktionær i Modulex A/S.

Claus Vitting Schneider udtaler i den forbindelse:

- For mig betyder sammenlægningen, at personalet og jeg sammen i Modulex får et meget bredere fundament og øget kundepotentiale. Vi er nu optimalt rustede til at angribe det voksende marked for skilte- og kampagneløsninger samt naturligvis øge fokus på at videreudvikle eksisterende Modulex og VON SCHNEIDER kunder".