Solceller og græs på taget

Omfattende energirenovering kan udføres diskret i forbindelse med byfornyelse, som det ses i et vellykket eksempel på Vesterbro i København

Et af de store temaer inden for tidens byggeri er, hvordan og hvor langt man kan energirenovere ældre ejendomme, når man samtidig lægger vægt på ikke at ødelægge eller væsentligt ændre deres udtryk.

Et godt bud ses i totalrenoveringen af en stor beboelsesejendom fra 1908 på hjørnet af Gammel Kongevej og Værnedamsvej på Vesterbro i København. Projektet har Peter Jahn & Partnere A/S som rådgiver. Der er tale om en byfornyelsesag, der indbefatter en fuldstændig istandsættelse af ejendommen, både udvendig og indvendig – herunder renovering af tag, facade og vinduer, etablering af nye badeværelser og køkkener, nye installationer samt etablering af ny gårdindretning.

Set fra gaden fremstår ejendommen flot istandsat, men med sit originale udseende, mens de mere synlige tiltag, især solcellepaneler og ventilationsudtag kun kan ses fra gårdsiden.

Grønne tiltag

- Rent energimæssigt har vi efterisoleret 200 mm på gavlene ind mod naboejendommene, og det har en stor effekt, da de tidligere udgjorde nogle meget store kuldebroer, fortæller projektleder Mikkel Spietz fra PJP.

- Vi har rettet taget op med opretningsspær og lagt glaserede, sorte tegl med fast undertag og lagt ny isolering. Tag og gavle er blevet forsynet med solceller, der forsyner ejendommens fællesinstallationer, og på den flade del af taget er der blevet etableret grønt tag med en speciel sedumbelægning, der forsinker regnvandsafledningen til den offentlige kloak.

Indvendigt er vinduesbrystningerne blevet isoleret, og radiatorerne har fået nye termostatventiler. Ud mod gården har vi installeret nye energivinduer, mens vinduerne mod gaden er blevet renoveret på værksted, og forsynet med forsatsrammer med energiruder, siger Mikkel Spietz.

- Der etableres flere forskellige typer ventilationsanlæg med varmegenvinding med forskellig styring. For eksempel er anlæggene i nr. 51 decentrale og styret via bevægelse og fugtniveau i den enkelte lejlighed. Vi har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) som medspiller, og vi prøver derfor lidt forskellige typer anlæg og styringer igennem. SBi vil løbende foretage målinger på effekten af de forskellige anlæg og lave brugerundersøgelser for at finde ud af, hvordan beboerne oplever det, slutter Mikkel Spietz.