Vask med plads til det tørre

Duravit fremviste Bento Starck Box på ISH i Frankfurt

Designeren Phillipe Starck er ofte at finde med sit aftryk på messer, hvor der præsenteres nye produkter - det gælder også inden for badeværelsesmiljøer. Som her på ISH i Frankfurt, hvor den tyske producent Duravit fremviser Bento Starck Box.
Det er tænkt som en meget praktisk og funktionel formgivning, hvor man adskiller det våde og det tørre, simpelthen ved at udforme vasken som en del af en større, indrammet boks. Vasken i midten er til vand og det våde, hvorimod området i boksen rundt om vasken så er opbevaring ganske tæt på vasken, men helt afskærmet mod vand fra vasken.
Vasken/boksen er en del af serien Artisan Line fra Duravit, som er den ekslusive del af sortimentet i forhold til design og håndværk.