Et tag til rum uden grænser

Det flade tag Acubis fra Solarlux spiller sammen med kubisk arkitektur med sit rene udtryk, hvad enten det monteres på væggen eller er fritstående

– Det flade tag Acubis har været på markedet siden marts 2018, og det er for længst blevet en klassiker. Det er der gode grunde til: Det harmonerer optimalt med kubisk arkitektur og har et overbevisende, puristisk design, fremhæver Sylvia L. Dondorff, sales manager, nordic countries hos Solarlux Scandinavia AB og fortsætter:

– Den indvendige statik giver Acubis en diskret elegance. Den smalle, omløbende blænde med en højde på 253 mm understreger den spinkle karakter. Det rigt facetterede system kan udføres fritstående eller med tilknytning til husets arkitektur. Den klassiske terrasseoverdækning er dermed blot en ud af mange muligheder. For Acubis egner sig også som integreret tagsystem, til en beskyttet, åben terrasse eller til at udvide en restaurants udendørs areal, pointerer hun.

Teknik og design uden kompromis

Det flade tag Acubis sætter ifølge Sylvia L. Dondorff nye standarder med hensyn til fleksibilitet og anvendelsesmuligheder. I kombination med skyde- eller skyde-dreje-systemer fra Solarlux kan der skabes lodrette indglasninger, så taget kan udvides til en udestue. Med sit neddæmpede design tilpasser glaskubussen sig som et selvstændigt rum til alle omgivelser.

– Det er dog ikke kun formgivningen, men også de tekniske finesser, der gør Acubis til noget helt enestående. Den næsten usynlige taghældning på to grader sørger for at aflede regnvandet på kontrolleret vis. Desuden muliggøres vandafledningen via en tagrende samt et skjult nedløbsrør. På den måde beskytter udestuen møbler og beboere i alle vejrlig, siger Sylvia L. Dondorff.

Det laminerede glas over hovedhøjde fås i en tykkelse på 8, 10 eller 12 mm. Den kontrollerede statik yder sikkerhed under ekstreme vejrforhold med for eksempel sne- eller vindbelastninger.

Ud over at opfylde glasstandarden DIN 18008 er dette flade tag også CE-mærket. Der kan indskydes stålforstærkninger i de bærende profilers kamre, så man kan opnå maksimale åbnings- og spændvidder.

Tilbagetrukne støttepæle giver kubussen et endnu mere spinkelt udseende. Med ekstraudstyr kan der skabes en helt unik atmosfære. For eksempel kan der integreres LED-projektører i spærene og hele vejen rundt i blænden.