Idealistisk dansk entreprenør udvikler unik, åndbar naturmaling. Bruger kun ingredienser godkendt til fødevarer.

Idealistisk entreprenør fra Ringsted har de sidste 20 år udviklet og gennemtestet en miljøvenlig naturmaling, som er særligt velegnet til allergikere og astmatikere.

Malingen er helt fri for skadelige afgasningsstoffer og består kun af få ingredienser, som alle er godkendt til fødevarer. Det er helt unikt.

En storstilet crowdfundingkampagne skal være med til at sikre, at budskabet om en unik, miljø og indeklimavenlige maling kommer bredt ud. Hidtil har opfinderen primært brugt malingen i egne projekter.

"Vi er her for at gøre byggeriet mere bæredygtigt og skabe et bedre indeklima. For beboerne, og dem som bruger bygningerne". Det har altid været vores ambition, siger Lars Jørgensen, en af hovedarkitekterne bag Egen Vinding & Datter, som står for udviklingen af den kompromisløse naturmaling.

I over 40 år har Egen Vinding & Datter – med Lars Jørgensen i spidsen - bygget bæredygtigt og ufravigeligt miljøvenligt. Længe før det faktisk blev moderne. Altid med konsekvent brug af materialer, som kan genbruges og er sunde at være i for mennesker. Undervejs har de opfindsomme idealister måttet udvikle egne byggemetoder og -materialer for at leve op til egne idealer.

Med Egen Vinding & Datters miljøvenlige Naturmaling er ambitionen at skabe en maling helt fri for skadelige afgasningsstoffer og uden risiko for ukendte, helbredsskadende effekter, og som samtidig har en smuk og udtryksfuld finish.

En tilgang til maling, som er blevet mødt med begejstring hos indretningsarkitekter, designere og andre professionelle, med et fagligt fokus både på miljø og æstetik. Også en lang række af landets øko-samfund har allerede taget Egen Vinding & Datters Naturmaling til sig.

”Vores maling er åndbar, mere præcist benævnt diffusionsåben. Det betyder, at den fugt der opstår i rummet, kan blive flyttet igennem malingen – og den diffusionsåbne væg - ud af rummet. Ved brug af en almindelig, syntetisk maling bliver fugten hængende i rummet. Og det er betydelige mængder fugt, som en familie på 4 personer, når at producere på et døgn – op til 12 liter" forklarer tekniker Per Sørensen.

"Fugt og kolde flader er en meget dårlig kombination, det skaber kondens. Kondens er vand, og af vand kan der opstå skimmel i boligen. Derfor er det vigtigt at hjælpe boligen af med den fugt, som vi mennesker udvikler. Det medvirker vores maling effektivt til’’, siger malingseksperten fra EVD.

Tjen penge på at gøre verden til et bedre sted

Nu skal naturmalingen bringes ud til et langt større publikum ved hjælp af en to-delt crowdfundingkampagne. Den ene del er en crowdlending-kampagne på Lendino, hvor man, til en attraktiv rentesats, kan låne Egen Vinding & Datter penge til deres udrulning. Den anden del er reward-baseret via Booomerang.dk, hvor man kan opnå forskellige fordele, hvis man støtter projektet.

Målet er at samle 1,5 million kroner til indkøb af yderligere produktionsudstyr og en målrettet salgs- og marketingsindsats.

”Vi har store ambitioner med Egen Vinding & Datters Naturmaling, men vi har brug for en håndsrækning for at komme hurtigere ud over rampen. Som fondsejet selskab var det helt naturligt for os at forsøge at rejse den nødvendige vækstkapital via det fællesskabet, som deler vore idealer, og tror på vores produkters berettigelse” siger Lars Jørgensen.

Naturmalingen sælges via hjemmesiden www.naturmaling.nu. Her kan man også læse om crowdfundingkampagnerne.