Facts om folks færden designer fremtidens bibliotek

250 konferencedeltagere har sagt ja tak til at lade sig tracke af 29 sensorer på Next Library konferencen i Aarhus i disse dage. Det er en del af et større eksperiment, som DOKK1 har iværksat for ved hjælp af data at blive klogere på, hvordan de ca. 5.500 dagligt besøgende færdes på det nye bibliotek. Den indsigt skal bruges til at designe huset efter, hvordan borgerne faktisk bruger det, og ”nudge” dem i en bestemt retning.

Der bliver færre bibliotekarer på landets biblioteker. Til gengæld bliver bibliotekerne større og fyldes med mange flere tilbud end de klassiske bøger og tidsskrifter. Husene vil gerne inspirere og invitere til at udvide folks horisont, men hvordan gør man det, når der er færre bibliotekarer og fleksible åbningstider af og til uden bemanding? Tracking af folks færden kan være med til at give svaret.

Next Library konferencen har slået sig sammen med Alexandra Instituttet, der har opsat sensorer som anonymt tracker folks færden gennem WiFi signaler fra mobiltelefonen. Deltagerne på Next Library konferencen har yderligere takket ja til at bære en Bluetooth beacon, der ligeledes trackes. Projektleder for Next Library Lotte Duwe Nielsen forklarer;

- Vi vil meget gerne supplere vores mavefornemmelse om, hvordan folk bruger stedet med fakta om, hvad de rent faktisk gør. Da vi hørte, at man kan skaffe det data med iBeacons på deltagerne, var vi klar med det samme. Konferencen er et lukket setup, hvor vi kan gå lige til grænsen. Det giver os indsigt i, hvordan huset bruges under en konference og mulighed for at teste af, hvad den viden, vi får med data, faktisk kan gøre os i stand til at agere på, siger hun.

Med tiltaget benytter de sig af datadreven forretningsudvikling, der giver svar på noget af det, de ønsker at vide: Hvordan bruger deltagerne huset, hvor mange er hvor, og hvor er der aldrig nogen. Hvor de tidligere måtte tælle, observere eller følge efter folk, kan de i dag få info om alle besøgende – i anonym tilstand - når deres færden samles op af sensorer.

Datadreven service

Astrid Tschuden, der er bibliotekar og projektmanager ved Biblioteket Frederiksberg, ser ligeledes store muligheder i det setup.

- Vi har et stort hus, og vi flytter ofte rundt, så det imødekommer vores besøgendes behov. Men vi vil også gerne skubbe dem lidt i forskellig retning. I dag kan de jo gå på biblioteket helt uden at møde en bibliotekar. Vores rolle er at vise folk noget, der interesserer dem, men måske også tilbyde dem noget, de ikke kendte til. At vi kan udfordre dem lidt, forklarer hun. De skal til at bygge om og data om de besøgende kan være med til at ramme hurtigere plet.

Lotte Duwe Nielsen er enig. De vil gerne lære, hvordan huset fungerer som konferencested, for det vil de gerne have meget mere af. Samtidig tilbyder DOKK1 mange samarbejdspartnere at rykke ind med udstillinger etc. Og så er det rart at vide noget om, hvad folk kan lide, hvad de går efter og hvor. 

- Vi har jo ofte en fornemmelse, men data kan udvide og underbygge den. DOKK1 har ca. 5.500 besøgende om dagen. Det tæller vi ved indgangen. Men hvad laver de mennesker, der ikke låner bøger eller besøger Borgerservice? Og kommer de alene eller sammen? Spørger du dem, låner de fleste bøger, men det viser sig, at en stor procentdel af dem laver noget helt andet. Det er fint, men så skal huset jo passe til det, siger hun.

Fra big til thick data

Netop viden om borgernes færden er vigtig for folk, der designer oplevelser, steder eller bygninger, for de har brug for at vide, hvordan folk bruger stederne. Mobiltelefonen er gode trackere og kan anvendes til at vise færden og i kombination med Bluetooth tracking giver de et ret præcist billede af indendørs bevægelsesmønstre. 

- Opsamling af bevægelsesdata er en god kvantitativ måde at få en masse information, og med visual analytics bliver det nemmere af udlede kvalitet af den data. Så man kan kombinere big data fra sensorer med kvalitative studier og opnå ”thick data” – altså data med tyngde i, som du faktisk kan bruge til beslutningsstøtte, forklarer Kaj Grønbæk chef for Interactive Spaces fra Alexandra Instituttet. Han præsenterer eksperimentet under konferencen, som folk tager godt i mod.

Ifølge hans kollega fra Alexandra Instituttet Jakob Langdal, Principal Cloud Architect, der været med til at sætte det hele op med Alexandra Instituttets iot-platform, har folk været positive og interesserede i teknologiens mange muligheder.

- Jeg er imponeret over, som folk bare bruger touch-skærmen til at finde de andre deltagere, tjekke om systemet virker ved at finde sig selv, men også den debat, som tracking altid starter. Deltagerne ser mange muligheder i crowdsensing, og det er også kun, hvad vi har erfaret tidligere i andre brancher, siger han.

Alexandra Instituttet har tidligere sat sensorer op som en del af forsøg for at give lignende dataindsigter for detailhandlen i Ringe, Ry og Næstved og lavede også lignende test under Kortdage 2016 i Aarhus.

- Når først sensorerne er sat op, kører det hele, og vi presser det altid for at se, hvad vi kan opnå. Tallene bekræfter ofte kundernes fornemmelse, men de føler sig bedre faktuelt oplyst og kan bruge det til beslutningsstøtte. Både kortsigtet taktisk og langsigtet strategisk, forklarer Jakob Langdal.