Kombinationen af minimalistisk design og funktionalitet overbeviste juryen i den internationale designkonkurrence Design Plus, hvor det nye Advantix Vario-vægafløb modtog prisen ”Design Plus powered by ISH”. Med sit smalle, længdevariable og prisvindende design er Advantix Vario-vægafløbet ideelt til små badeværelser. Her kan vandet strømme ind i vægafløbet i hele bredden, og med en monteringsdybde på kun 25 mm kan den nye installationsmetode endda placeres foran en eksisterende massiv væg, skriver virksomheden i en meddelelse.
En ubrudt flisebelægning mod væggen og et afløb, som forsvinder diskret ind i væggen: Når det komplette Advantix Vario-vægafløb er installeret, ses kun en åbningsspalte på 20 mm i højden. Og ved at indsætte en rist i en af fire farvevarianter, sort, hvid eller rustfrit stål i mat eller blank, kan den synlige del af spalten endda reduceres yderligere.
Kun 25 mm monteringsdybde
Afløbets grundelement af plast kan klare høj belastning og kræver kun 25 mm monteringsdybde. Advantix Vario-vægafløb kan også bygges ind i en installationsvæg foran den eksisterende væg, og ofte er tykkelsen på vådrumsgipspladen tilstrækkelig for installationen. Dermed undgås indgreb på den eksisterende væg, hvilket betyder, at murværket ikke påvirkes. Den innovative vægmontering overholder desuden lydisoleringskravene i DIN 4109 og VDI 4100 ved en enkel installation efter klik-princippet.
Advantix Vario-vægafløb har en standardlængde på 1200 mm, men lige som Advantix Vario-afløbsrende kan den afkortes med millimeters nøjagtighed ned til 300 mm. I monteringssættet medfølger savstøtte, samt alle nødvendige installations- og tætningsmaterialer. For at undgå tilsmudsning under byggefasen er flangefladerne beskyttet af en klæbestrimmel og drænet med skumplast.
Renovering og nybyggeri
Afhængigt af situationen kan der vælges mellem to forskellige vægafløbsvarianter: Til renovering af badeværelset vælges afløbet med en højde på 70 mm, og ved højere gulvkonstruktion vælges standardmodellen på 90 mm, som endvidere kan øges op til 165 mm. Vandet drænes langs hele længden af vægafløbet, hvor et fald på blot to procent er alt, hvad der behøves. Dermed er det ikke længere nødvendigt med den møjsommelige tilskæring af de skrånende fliser. Afløbskapaciteten er mellem 0,6 og 0,75 liter per sekund og i henhold til DIN EN 1253, og tilslutningsstudsen kan drejes 360 grader i henhold til DN 40 og DN 50.
Nem rengøring
Lugtspærren i Advantix Vario-vægafløb er flowoptimeret og således designet til at være selvrensende. For let og hygiejnisk rengøring af afløbetslegemet i væggen medfølger en rengøringsbørste.