Stærke lofter til hårde udfordringer

Tekst: 

Der bliver ikke i mange andre sammenhæng stillet så store krav til nedhængte lofter som på de danske sygehuse. Samtidig skal de også kunne tåle at blive de- og remonteret ganske ofte, da teknikere dagligt har behov for både at inspicere og udskifte de mange installationer, der findes over loftet på moderne sygehuse.

Og det er behov, som virksomheden Dampa har specialiseret sig i. Virksomhedens metallofter byder samtidig æstetisk på adskillige muligheder. Ifølge Dampa er metallofter – set over en bygnings samlede levetid – også den økonomisk mest fordelagtige løsning, når det gælder lofter.

Udviklingen af lofterne foregår ikke i lukkede laboratorier, men derimod i samarbejde med de førende danske tegnestuer, oplyser man hos Dampa. Det sikrer, at de lofter, der skal leveres i 10’ernes byggeri, som deres forgængere, om mange år vil blive betragtet som gode og smukke løsninger.