Terrasse med kompositplanker

Kompositproduktet EasyPlank til udendørs brug består af genbrugsmaterialer og kræver minimalt vedligehold
Tekst: 

EasyPlank terrasseplanker er et godt alternativ til traditionelle træplanker, da de ikke kræver anden vedligeholdelse end vand og sæbe. Derfor kan det være både en økonomisk og miljømæssig fordel at vælge EasyPlank til udendørsarealet, siger direktør Erik Bach fra Wimex, der importerer, forædler og lagerfører træbaserede kvalitetsprodukter.

- Traditionelle træplanker kræver, at man sliber, olierer, ludbehandler eller indfarver plankerne for at opnå og opretholde et flot resultat. Processen er altid både dyr, besværlig og miljøbelastende samtidig med, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade børn og kæledyr færdes omkring metaltunge plejemidler, fremhæver Erik Bach.

Institutioner rundt om i landet er ifølge Erik Bach ved at få øjnene op for EasyPlanks mange fordele. For produktet er både meget skånsomt for miljøet, langtidsholdbart og er godt at gå på. EasyPlank hverken splintrer eller rådner, og plankerne er giftfrie. Desuden er plankerne skridsikre, selv når de er våde.

Plankerne er i princippet uforgængelige, men skulle man få lyst til at skifte dem ud, kan de bortskaffes som almindeligt brandbart affald. Det betyder, at miljøbelastningen også her er minimal, da EasyPlank på grund af sin sammensætning er CO2-neutral.

EasyPlank er et kompositprodukt, der består af genbrugsmaterialer i forholdet:

  • 60 pct. træ - høvlspåner af nåletræ
  • 30 pct. HPDE, f.eks. drikkeflasker, yoghurtbægre og bæreposer
  • 10 pct. proces-additiver, f.eks. farve, voks og UV-stabilisatorer.