Torphusene
Kirkeskov Allé
3050
Humlebæk
Danmark
- Det er en rationel måde at bygge på. Der opstår færre byggefejl, og der kan rettes op undervejs, så vi når det optimale produkt. Samtidig rammer basisboligen bredt. Den er både egnet til børnefamilier og seniorer, og hver og en kvadratmeter er nøje udnyttet, siger Gorm Helles.
Alle boliger har deres egen parkeringsplads på grunden. Derudover kommer der gæsteparkering, der også fungerer som ekstra p-plads til de, der har to biler.
Dog kan basisboligen let forandre sig. Man kan nemlig vælge en model, hvor der er en etage højere. Her er der to muligheder. Den ene er, at øverste etage indeholder et stort soveværelse med walk-in-closet. Fra soveværelset er der en tilhørende tagterrasse, hvor man kan sidde i fred og ro og nyde udsigten. Den anden model er, at hele den øverste etage er en stor tagterrasse.
- På den måde giver byggeriet også mulighed for fleksibilitet, siger Gorm Helles.
Selv kalder Gorm Helles byggeriet for den hvide sydlandske by. Ikke at det fra startet er tiltænkt, at byggeriet fik et sydlandsk præg, men sådan er det blevet.