Fem aktuelle projekter på Fyn

Tekst:

På Fyn har Odense-afdelingen særdeles travlt med bl.a. 4 aktuelle projekter for Region Syddanmark - og ultimo 2012 blev yderligere 2 projekter afleveret til samme bygherre. På billedet ses institutionen "Engbo" i Kerteminde, der sammen med et tilsvarende projekt i Nyborg blev afleveret til Region Syddanmark ultimo 2012. 

De 4 aktuelle projekter - og et renoveringsprojekt i Vissenbjerg - er:

  1. Nybygning af aktivitetstilbud til handicappede som dagtilbud, og et produktionskøkken, der skal betjene flere institutioner i Nyborg-området. Bygningen på 1.500 m2 opføres på nabogrunden til institutionen "Engbo" i Nyborg. Og det nye dagtilbud og produktionskøkken i én bygning får samme hvide, pudsede facader som "Engbo".
     
  2. Renovering og ombygning af "Teglgårdshuset" i Middelfart til boliger og administrationsbygning for Region Syddanmark. Projektet udføres som hovedentreprise, og det omfatter 1.500 m2.  
     
  3. I Nyborg opfører vi i "Skovhuse" 16 og 12 handicapboliger, fordelt på 2 byggepladser, beliggende i forbindelse med henholdsvis Skærehaven og Grejsdalen. Væg- og tagelementerne er præfabrikerede og i let konstruktion, leveret af Danhaus. Det samlede areal er på 2.200 m2. 
     
  4. Og i Odense har vi netop vundet en licitation vedr. specialinstitution til handicappede børn - "Børnehusene Stjernen". Projektet er en storentreprise, og omfatter jord, kloak, beton, betonelementer, smedearbejde, tagkassetter og murerarbejde.  Institutionen indeholder 32 boligenheder samt administration, serviceafdeling, terapeutisk bad, terapi/aktivitetsrum, sanserum og sansehaver. Byggeriet udføres i lavenergiklasse 2015 med solceller og solfanger samt med stort fokus på bæredygtighed. Nøgleordet for indretning og materialevalg er "hjemlighed", da det er et stærkt ønske, at Institutionen ikke bærer præg af at være en institution. Det samlede areal udgør 3.250 m2. 
     
  5. Desuden gennemfører vi i Vissenbjerg en totalrenovering af Vissenbjerg Rådhus, der ikke er i brug mere. Projektet omfatter indretning af nyt bibliotek og nyt lokalhistorisk arkiv samt 6 nye familieboliger. Bygherrer er Domea vedr. familieboligerne, og Assens Kommune vedr. bibliotek og arkiv. Det samlede areal er på ca. 1.200 m2.

Det samlede etage-areal udgør ca. 10.000 m2 - og den samlede entreprisesum ca. 100 mill. kr. excl. moms.

Udover de 5 aktuelle projekter, heraf 4 for Region Syddanmark, har Dansk Boligbyg a/s på Fyn afleveret 2 projekter til samme bygherre. Det gælder institutionerne "Engbo" i Nyborg og Kerteminde. Projekterne på ialt 4.500 m2 til 50 mill. kr. blev afleveret til bygherren i henholdsvis august og oktober 2012.

 

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Rejsegilde på Brunder Tårnhuse, Banegårdspladsen i Brønderslev

Bygherre er Boligselskabet Domea Aabybro, Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør, arkitekt er Kjaer & Richter og rådgivende ingeniør er...

Rejsegilde på 144 leje-boliger i Viborg Baneby

Torsdag den 24. september var der rejsegilde på 144 udlejningsboliger i Viborg Baneby for Ejegod Ejendomme v/Jens Jakobsen, Viborg....

Rejsegilde på fremtidens seniorboliger - Himmelev Gl. Præstegård

I Himmelev Gl. Præstegård ved Roskilde har der været rejsegilde på 12 seniorboliger, som Dansk Boligbyg opfører i totalentreprise efter et...

Ringsted Dampmølle - 69 almene boliger

Dansk Boligbyg skal i totalentreprise for Boligselskabet Alliken v/Domea opføre 69 almene boliger på Dampmølle-grunden i Ringsted. En del...

Rejsegilde på ungdomsboliger i tidligere Bank Nordic-bygning

På Amagerbrogade i hjertet af København renoverer Dansk Boligbyg i hovedentreprise en historisk bygning. Projektet omfatter 81...

Rejsegilde på 72 lejeboliger for Pædagogernes Pension i Horsens

Torsdag den 13. august var der i Horsens rejsegilde på 72 nye lejeboliger i enkeltstående punkthuse for Pædagogernes Pensionskasse, PBU -...