Dansk Boligbyg kræver dokumentation ved indgåelse af aftaler

Kræver dokumentation
ved indgåelse af aftaler

Efter den seneste tids medie-bevågenhed omkring en byggeplads på Tikøbsgade på Nørrebro i København, har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en redegørelse til Folketingets beskæftigelsesudvalg nu oplyst, at Arbejdstilsynet ved tre kontrolbesøg ikke har konstateret overtrædelser af arbejdsmiljø-lovgivningen på byggepladsen.

Dansk Boligbyg a/s er hovedentreprenør på projektet, hvor der den 14. januar var Organisationsmøde på byggepladsen mellem Dansk Byggeri, 3F, Dansk Boligbyg a/s og MK Murerservice ApS. Her blev der af firmaet MK Murerservice ApS underskrevet en tiltrædelsesoverenskomst med 3F, ligesom firmaet oplyste, at det ønsker at melde sig ind i Dansk Byggeri.

Organisationsmødet fandt sted på begæring af 3F med udgangspunkt i Overenskomsten for Murer- og Murerarbejdsmandsarbejde. 3F ønskede dokumentation for, at løn- og arbejdsforhold efterlever overenskomsten for firmaets udenlandske medarbejdere.

På baggrund af Organisationsmødet siger adm. direktør, CEO Anton Nørgaard, Dansk Boligbyg a/s: -Vi har i denne sag indgået en entrepriseaftale, desværre uden at have sikret os den fornødne dokumentation for, at forholdene var på plads. Derfor er det godt, at 3F har krævet mødet, så vores underentreprenør kunne underskrive overenskomsten på stedet.

Kræver skriftlig dokumentation
fra samtlige underentreprenører

-Grundlæggende betinger vi os, at de fagentreprenører – underentreprenører – vi har på alle vores byggepladser, aflønner og har ansættelsesforhold i det hele taget efter de danske overenskomster. Det vil sige, at de skal være medlem af en overenskomstbærende arbejdsgiverorganisation eller have en tiltrædelsesoverenskomst med det pågældende forbund. Det er vores udgangspunkt, og det prøver vi på at sikre os, når vi indgår entreprise-aftaler, men vi må altså desværre konstatere, at der kan ske en fejl, siger han.

-Og hvis det sker, så skal det naturligvis bringes i orden, for det er aldeles uacceptabelt – det vil vi ganske enkelt ikke have. Vi forsøger at sikre os ved at få forelagt de ansættelsesaftaler, firmaerne har med deres medarbejdere, ligesom vi tjekker om firmaerne er registreret. Hvis det så viser sig, at de reelt ikke er det, ja så hæver vi selvfølgelig straks kontrakten. Men med den aktuelle sag på Tikøbsgade får vi åbenbart ikke gjort det i tilstrækkeligt omfang.

-Derfor har jeg indskærpet procedurerne herfor, og vores afdelinger er nu i gang med at gennemgå samtlige entreprise-aftaler, som vi har i virksomheden. I praksis bliver alle vores underentreprenører kontaktet med krav om at fremlægge skriftlig dokumentation for medlemskab eller tiltrædelses-overenskomst med gældende forbund, samt at både ansættelsesforhold og aflønning sker efter gældende dansk overenskomst, siger adm. direktør, CEO Anton Nørgaard, Dansk Boligbyg a/s.

Han oplyser desuden, at det nu er besluttet at indføre obligatorisk adgangskort – ID-legitimation – på den pågældende byggeplads. Det betyder, at alle på byggepladsen herefter skal bære synligt ID-kort.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Rejsegilde på Brunder Tårnhuse, Banegårdspladsen i Brønderslev

Bygherre er Boligselskabet Domea Aabybro, Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør, arkitekt er Kjaer & Richter og rådgivende ingeniør er...

Rejsegilde på 144 leje-boliger i Viborg Baneby

Torsdag den 24. september var der rejsegilde på 144 udlejningsboliger i Viborg Baneby for Ejegod Ejendomme v/Jens Jakobsen, Viborg....

Rejsegilde på fremtidens seniorboliger - Himmelev Gl. Præstegård

I Himmelev Gl. Præstegård ved Roskilde har der været rejsegilde på 12 seniorboliger, som Dansk Boligbyg opfører i totalentreprise efter et...

Ringsted Dampmølle - 69 almene boliger

Dansk Boligbyg skal i totalentreprise for Boligselskabet Alliken v/Domea opføre 69 almene boliger på Dampmølle-grunden i Ringsted. En del...

Rejsegilde på ungdomsboliger i tidligere Bank Nordic-bygning

På Amagerbrogade i hjertet af København renoverer Dansk Boligbyg i hovedentreprise en historisk bygning. Projektet omfatter 81...

Rejsegilde på 72 lejeboliger for Pædagogernes Pension i Horsens

Torsdag den 13. august var der i Horsens rejsegilde på 72 nye lejeboliger i enkeltstående punkthuse for Pædagogernes Pensionskasse, PBU -...