En profil til det hele

- At udvikle en brandglasvæg er en kompliceret udfordring, lyder vurderingen fra Skandi-Bo Indoor A/S

- At udvikle en brandglasvæg er en kompliceret udfordring, lyder vurderingen fra en af landets førende producenter indenfor sektionering med glas, Skandi-Bo Indoor A/S. Af samme grund har Skandi-Bo Indoor udviklet systemer af glas og montageprofiler, der passer sammen i brandklasser.

- Og så er det vigtigt, at profilerne ser ens ud, uanset deres brandklasse, understreger salgschef Lars Birk Biller og uddyber: – Skandi Bo Indoor system ID85 kan bestilles i alle brandklasser fra E30 til EI60, og der vil ikke være forskel på profilernes udseende og geometri. Årsagen skal findes i den særlige udformning, som kan opfylde lovgivningens strengeste krav i kombination med en traditionel glasvæg, uden at det går ud over æstetikken, forklarer Lars Birk Biller.

- Arkitekten skal kun forholde sig til enkelt profil, uanset om der er krav til brand – eller lydisolering, pointerer salgschefen.

Skandi Bo Indoor ID85 måler 30 mm i bredden og 85 mm i dybden. Det har været anvendt på en række opsigtsvækkende projekter, blandt andet til brandsikring af P.V. Jensen Klints Anna Kirke på Nørrebro og til renovering af Dyvekeskolen på Amager.

Institutionsbyggerier har høje brandsikringskrav, ligesom det i fremtidens skole også er vigtigt med udstrakt åbenhed, så flere klasser kan samarbejde i grupper, mens lærerne har overblik over flere klasserum samtidigt, noterer Lars Birk Biller.

Foto:: Dyvekeskolen på Amager, renoveret efter et projekt af KANT Arkitekter med profilsystem ID85 Brand fra Skandi Bo Indoor