Ny sikkerhedsdør fra JELD-WEN

Som svar på stigende efterspørgsel efter sikkerhedsdøre, lancerer JELD-WEN Door Solutions en nu en moderne sikkerhedsdør i stål med mange designmuligheder

Som svar på stigende efterspørgsel efter sikkerhedsdøre til boliger, lancerer JELD-WEN Door Solutions en nu en moderne sikkerhedsdør i stål med mange designmuligheder
Den nye dørserie er især rettet mod etageejendomme, og er konstrueret til at modstå indbrud, ild, røg, ubehagelige lugte og støj.

– Sikkerhed i hjemmet er efterhånden blevet et stort emne i Danmark, og tryghed og sikring mod udefrakommende elementer er nøgleord, når det kommer til at beskytte vores hjem. Derfor har vi valgt at designe og producere sikkerhedsdøre af højeste kvalitet, som naturligvis lever op til alle standarder på området, fortæller Peter Foli, produktchef i JELD-WEN Skandinavien.

– Sikkerhedsdøre er endnu ikke så udbredte i Danmark som for eksempel i Sverige, hvor produkter med høj sikkerhed, er stormet frem gennem de seneste år. Men vi forventer at se samme tendens i Danmark, især til etagebyggeri, siger Peter Foli.

Indvendig stålkonstruktion

Hele døren er konstrueret i stål, og den er overfalset, således at den yderste plade på dørbladet ligger uden på karmen, hvilket gør den sværere at bryde op.

Takket være den brede vifte af designmuligheder, der inkluderer malede og foliebeklædte overflader, vil døren ikke fremstå som en decideret sikkerhedsdør, men kan indpasses i bygningens udtryk.

Dørene er testet og certificeret i henhold europæiske sikkerhedsnorm, EN 1627 klasse 3, som benyttes til klassificering af dørens evne til at modstå indbrudsforsøg og de også er certificerede med hensyn til brandsikkerhed, lydtæthed og røgtæthed. JELD-WEN tilbyder 5 års indbrudsgaranti, fordi de nye sikkerhedsdøre er konstrueret efter de nyeste teknikker og indeholder patenterede elementer.

www.jeld-wen.dk

Foto: Ståldørene er overfalsede, hvilket gør det meget svært f.eks. at få et koben ind mellem dørblad og karm for at bryde døren op.