UCR Roskilde - Slagteriskolen

En ca. 30 meter lang glasarkade forbinder den nye bygning med de eksisterende bygninger. Man bemærker imidlertid, at alle vinduer i nybygningen forekommer at være ‘tilgitrede’. Ved nærmere eftersyn opdager man, at det er sollameller. Uanset hvor på himlen solen står, reguleres disse sollameller, så solens stråler ikke når indenfor. Et enkelt og alligevel meget udspekuleret system til et hus, hvor temperaturerne indendørs skal holdes på et bestemt niveau, uanset årstid og vejret udenfor.

Indenfor bidrager et strålevarmeanlæg, leveret af Helge Frandsen A/S fra Hornsyld, yderligere til at sikre et godt indeklima.

Tæt på undervisningen

Det er imidlertid selve indretningen, der først falder i øjnene, når man som besøgende træder indenfor i huset. Hurtigt står det klart, at arkitekterne har udført et lille mesterværk, da de indfriede bygherrens ønske om at kombinere to tilsyneladende uforenelige størrelser: oplevelsessted og undervisningslokaler.

En besøgsgang ligger som et stort ‘L’ i hele bygningens vestlige og nordlige side. Her kan gæster uhindret følge alle processer i undervisningen på tætteste hold – uden at skulle skifte til kitler og andre foranstaltninger og uden at komme tæt på. Store vinduespartier adskiller gæsterne i besøgsgangen fra undervisningslokalerne. Eller rettere, slagterihallerne. Nok er det et undervisningssted, men huset er indrettet præcist som ethvert slagteri.

Udenfor bemærker man, at bygningen ligger i et stærkt kuperet terræn. Via en vej anlagt langs huset, kan lastbiler levere råvaren direkte i kælderetagen. Den ligger på bagsiden af huset, og her ser kælderetagen snarere ud til at være en stueetage. Råvaren er – levende grise.

En barsk oplevelse

Når besøgende ankommer til huset, skal de således træffe et valg, allerede inden rundvisningen begynder. Vil de overvære slagteriprocessen helt fra første færd? Er svaret et ja, går turen hen for enden af den korte gang i L-formen, og her kan man se indenfor i en traditionel svinesti. Her går grisene rundt, uvidende og ubekymrede om, hvilken skæbne, der venter dem. Fortsætter man turen, kan man gennem de næste vinduer se grisene blive aflivet, skoldet og derpå den første grovpartering. Det er en barsk omgang. Forståeligt, at man forinden er blevet bedt om at tænke sig om, om man ville have denne del af oplevelsen med.

Kan man løsrive sig fra den barske bid virkelighed på den anden side af glasset, opdager man, at vinduerne her er anderledes. Det er mindre vinduer, og de er placeret enkeltvis, så man nærmest går fra ‘rum til rum’. Man har udnyttet niveauforskellene i huset, så gæsterne ser de barske begivenheder på den anden side ovenfra.

Både bygherre og arkitekter har været sig meget bevidst om, at for nogle gæster, skoleelever ikke mindst, kan det være en barsk oplevelse at se, at kød ikke bare er noget, der ligger færdigt i supermarkedet. Men at det kommer fra levende dyr. Tiden, hvor de fleste danskere levede på landet og havde et uromantisk forhold til forholdet mellem levende dyr og mad på bordet, ligger efterhånden et par generationer tilbage.

Fleksible rum

Går gæsterne videre af besøgsgangen, kan de se indenfor i fleksibelt indrettede undervisningsrum. Det er muligt at indrette de enkelte lokaler i forhold til store eller små hold. Ikke mindst af hensyn til rengøring er det afgørende, at man ikke bruger mere plads, end der er behov for.