Christiansfeld Skole
Gl. Kongevej 3
Christiansfeld
Danmark
- Her regner det med regnestykker.
Vintertrappen er ikke helt færdig endnu, men træskelettet på væggene lader ane den store stjerne, der skal skinne på de dybblå vintervægge.
Ad trappen kommer man ned i skolens kælder, hvor faglokalerne i dag er samlet. I overgangen mellem trappe og gangarealer er der planer om at lave et designtorv, hvor elevernes kreative værker fremover kan udstilles. Et eksempel på, hvor rum og funktioner hele tiden er tænkt ind i hinanden.
- I det hele taget er det en utrolig flot og velindrettet skole, Christiansfeld har fået. Alle hjørner er udnyttet optimalt. Og så har arkitekten gjort et virkelig flot stykke arbejde med at koble nyt og gammelt sammen på smukkeste vis. Men det allervigtigste er de glade og tilfredse brugere, understreger Bjarne B. Christiansen.