Den gode kundeoplevelse er sikret med en brandløsning fra DAN-doors

Luksusbilforhandler sikrer den unikke kundeoplevelse med innovative brandløsninger

Hos Selected Car Leasing I Silkeborg vil de gerne gøre tingene lidt anderledes. Som forhandler af eksklusive biler i millionklassen har de et ønske om at differentiere sig og skabe en enestående kundeoplevelse.

Ikke et almindeligt showroom

Da Selected Car Leasing i marts 2023 flyttede ind i en nyrenoveret bygning på Kejlstrupvej i Silkeborg, blev alle sejl sat til for skabe et showroom, der giver samme wow-fornemmelse, som de eksklusive biler, der står i udstillingen.

Der er valgt designelementer i træ og beton for at skabe en balance mellem ro og rå motorkraft, og intet er overladt til tilfældighederne.  

Leg og spænding til børn i alle aldre

Som en lidt utraditionel feature er der i showroomet installeret en spektakulær rutsjebane, som er smukt integreret i et specialdesignet møbel, der udover at rumme rutsjebanen også fungerer som plantedekoration og bænk.

Af hensyn til brandsikkerheden skulle rutsjebanen brandsikres, og DAN-doors fik opgaven med at udtænke en kreativ skræddersyet løsning, som ville kunne opnå den nødvendige godkendelse fra brandmyndighederne uden at gå på kompromis med design og indretning.

Resultatet er en lille brandskydeport, specialudviklet til formålet. Den er lille – kun 1 x 1 meter – og den er er så diskret integreret i møblet med rutsjebanen, at man skal vide, at den er der for at få øje på den.

Rutsjebanen blev godkendt af brandmyndighederne, og Selected Car Leasing er begejstret over, at det lykkedes, da både møblet og rutsjebanen var vigtige for at skabe den eksklusivitet og særegenhed, som de ønskede for deres showroom.

Specialdesignede brandløsninger

Udover den lille brandskydeport til rutsjebanen har DAN-doors også leveret brandgardiner til forskellige steder i bygningen, og det var et vigtigt parameter for Selected Car Leasing, at de kunne integreres diskret, så arkitekturen ikke blev forstyrret af nødvendige – men ofte klodsede – brandløsninger.

Systemerne til brandgardinerne er derfor tilpasset den øvrige indretning og malet i samme matte sorte farve. Denne detalje sikrer, at besøgende bevarer fokus på bilerne og forbliver i den oplevelse, der er gjort så meget ud af at skabe. Selve gardinet er gemt væk i loftet, og vil kun lukke ned, hvis der detekteres brand eller røg.

Selected Car Leasing brugte DAN-doors som sparringspartner til at vælge de rigtige brandløsninger til en bygning, der er langt ud over det sædvanlige. Udfordringen lå i at sikre den højeste brandsikkerhed for både personer, bygninger og de eksklusive biler uden at spolere de arkitektoniske valg, der gør dette showroom til en oplevelse helt i særklasse.

Skal du bruge en brandløsning?

DAN-doors leverer brandløsninger til alle behov. Vi leverer både til tung industri, kultur- og skoleinstitutioner, lufthavne og mange flere. Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe jer med at brandsikre jeres bygninger og lokaler:

Mail: dd@dan-doors.dk
Tlf: 87 93 87 00

Denne artikel er publiceret af Dan-doors i kategorien

Flere artikler fra Dan-doors

DAN-doors leverer 12 højisolerede High Speed porte til logistikvirksomhedne Kolly

Den norske logistikvirksomhed, Kolly, har specialiseret sig i distribution af varer til dagligvarehandlen, herunder Rema 1000, UnoX og 7-...

Myretæt specialdør til farmaceutisk produktion

Specielle behov kalder på unikke løsninger!Denne dør gemmer på hemmeligheder, der gør den attraktiv i mange forskellige brancher.DAN-...

Ny montør hos DAN-doors’ Team Øst

Søren Christoffersen er blevet ny montør hos DAN-doors, skriver dørvirksomheden i en pressemeddelelse"Det er ikke uden en vis stolthed...

DAN-doors leverer 60 højisolerede rulleporte til Nagel-Groups tyske logistikcentre

DAN-doors har i 2023 leveret mere end 60 højisolerende hurtigporte til Nagel Groups store logistikcentre i Tyskland. Nagel-Group er...

Få lavet energiberegninger, før du vælger dør eller port

 Det har altid været DAN-doors' mål at tilbyde dørløsninger, som giver kunderne de bedste forudsætninger for at drifte deres...

0,454% af de danske virksomheder har Bisnodes sølvdiplom for højeste kreditværdighed

...og DAN-doors er en af dem.Hvorfor er det vigtigt?Det er vigtigt, fordi det sender et klart signal om DAN-doors som en solid og ansvarlig...