Green Lighthouse

Navnet er passende – COP15-projektet Green Lighthouse viser vejen på et ukendt hav af muligheder for fremtidens bæredygtige arkitektur. Omtanke er den vigtigste energi

Det er vist en almen antagelse, at energirigtigt byggeri scorer mest fra futuristisk teknologi som f.eks. jordvarme og solceller. Sådan er det ikke nødvendigvis, påviser tegne­stuen Christensen & Co (CCO), der har projekteret udviklingsbyggeriet Green Lighthouse for Universitets- og Byggestyrelsen, UBST: Sund fornuft har æren for 70 pct. af de besparelser, der er opnået på energiregningen.

Det handler om bygningens fysiognomi og størrelse, om dens placering i forhold til dagslys og klima­påvirkning, om materialevalg og om udnyttelsen af den naturgivne energi.

Og det er ikke ubetydeligheder, vi taler om. Green Lighthouse, der blev konciperet som et fyrtårn i anledning af klimakonferencen COP15, er projekteret til at bruge et maksimum på 30 kWh pr. kvm p.a. Det er en reduktion på 75 pct. i forhold til kravene i BR 2006. Faktum er dog, siger civilingeniør Sajet Mahmudovski, at husets 1.000 kvm kun bruger en tiendedel af den ration. Med 3 kWh pr. kvm p.a. er Green Lighthouse helt nede på 3 pct. af det, der er kravene i Bygningsreglementet.

Det er den ene overskrift. Den anden er, at dette forsøgsbyggeri – for sådan et er der tale om – ikke er livløst amputeret i et sterilt, videnskabeligt laboratorium. I stedet er huset pulserende af liv som servicecenter for Københavns Universitets videnskabelige studerende. Fyrtårnet er et ’rigtigt’ hus, der nok er skabt til formidling af en ny tids bæredygtige arkitektoniske og teknologiske principper, og det er en vigtig pointe for Københavns Universitet. Det er arkitektur, men det er også det levende bevis for, at teknologiens solpaneler, solceller og underjordiske energilagre ikke er science fiction, men mesterdiscipliner i dansk byggeri 2010.

Dagligliv

Pointen er imidlertid, at Green Lighthouse først og fremmest er en ramme om de daglige aktiviteter i servicecentret: Rådgivning og samtale med studerende i adskilte samtalerum, der er en af parterre-­etagens servicefunktioner, administration fra arbejdspladser i 1. salens storrumsindretning og endelig et loungeområde til samvær, studier og afslapning, placeret på den øverst beliggende, højloftede 2. sal. Herfra er der også adgang til en elegant og overdådigt rummelig balkon, uden tvivl et populært tilholdssted en sommerdag i Danmark.