Fuglsang Kunstmuseum

:
maj 2008

De tre murstenskasser ovenpå museets ene fløj skaber et flot vartegn.

Forskellige moduler i bygningskroppen på Fuglsang Kunstmuseum skaber variation.

Loftet i den ældre samling er beklædt med guldbronze og refererer til Fuglsang Gods.

I pauserummet kan man slappe af og nyde naturen.

Overgangen mellem den ældre og den nyere samling markeres med lofter af gitterriste.

previous next

Kunst, kultur og natur i ét

På Fuglsang Kunstmuseum går kunst, kultur og natur op i en højere enhed

Byggefakta

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby
Danmark

Bygherre:
Bygningsfonden
Bygherrerådgiver:
Bascon A/S
Arkitekt:
Tony Fretton Architects, BBP Arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
C.C. Brun Entreprise A/S
Ingeniør:
Alectia A/S
Andre aktører:
Schønherr A/S
Areal:
2500 kvm.
Byggesum: 
83 mio. kr.

Det nye Fuglsang Kunstmuseum på Lolland Falster, tegnet af den engelske arkitekt Tony Fretton, er enestående i sin enkelhed. Beliggende ved det gamle Fuglsang Gods formår det nye kunstmuseum både at forholde sig til det eksisterende herregårdsanlæg, skabe en ny identitet og åbne områdets natur op for beskueren.

Det har længe været et ønske for kunstmuseet at flytte til nye lokaler og få mulighed for at præsentere større dele af sin kvalitetsprægede samling til offentligheden. Med støtte fra Realdania, EU, det tidligere Storstrøms Amt, kommunerne på Lolland og Falster og Det Classenske Fideicommis, som har stillet grunden til rådighed, er ønsket blevet opfyldt.

Engelsk arkitekt

Projektet startede i 2004, hvor Bygningsfonden udskrev en konkurrence for at finde en bygherrerådgiver til projektet. Ingeniørfirmaet Bascon A/S vandt og gik i gang med at udarbejde konkurrencemateriale. Vinder af arkitektkonkurrencen blev den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton, i samarbejde med BBP Arkitekter, landskabsarkitekt Torben Schønherr og Ingeniørfirmaet Birch & Krogboe – nu Alectia, C.C. Brun Entreprise A/S blev efter udbud valgt som hovedentreprenør og Bascon A/S fortsatte som bygherrerådgiver frem til projektets afslutning.

Fuglsang Kunstmuseum er blevet rost for sin evne til bringe kunst, kultur og natur sammen. Arkitekturen giver kunsten et flot og diskret modspil og har flere referencer til det gamle herregårdsanlæg. Det helt særlige ved projektet er dog den måde, hvorpå naturen inddrages i arkitekturen og bliver en del af museumsoplevelsen.

Enestående udsigt

- Det enestående ved Tony Frettons forslag er den måde, som naturen kommer ind i gårdanlægget. Ved at placere kunstmuseet ved siden af forvalterboligen bliver udsigten over Guldborgsund og det fredede område Skejten noget af det første man ser, når man ankommer til museet, forklarer Ebbe Wæhrens fra BBP Arkitekter.

Indenfor kan gæsterne også nyde naturen i pauserummet, der ligger for enden af museets lange korridor. Her er tre store bløde stole og ingen malerier. Til gengæld er der glas til tre sider og en fantastisk udsigt ud over Guldborgssund og Skejten, der om vinteren fungerer som rasteplads for gæs og andre fugle på træk.

Klassisk og moderne

Fuglsang Kunstmuseum peger både frem og tilbage i tiden. Bygget med hvidmalede mursten har museet klare referencer til godsets gamle hvide lade, mens opbygningen i kasseformede moduler giver bygningen et moderne præg. Ovenpå modulet ud mod gangstien er placeret tre store lysegrå murstenskasser i Petersen tegl. De tre kasser er et flot vartegn, som samtidig rummer ovenlyset til museets tre gallerier for ældre kunst. Stålet til lyskasserne er leveret af A-L Stål, som kom på lidt af en opgave med at transportere stålet til lyskasserne, som måler 4,2x4,2 meter i grundplan, fra Skjern til Lolland.

Indgangen til museet er holdt i glas, mens gulvet er beklædt med marmorsplit-fliser fra Italien i kølige grålige nuancer. Fra billetsalget og museumsbutikken kan man se ind til formningsrummet, som vender mod nord. Formningsrummet skal bruges til workshops og andre aktiviteter og ved at vende det med front til indgangen, bliver det en aktiv del af museet.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 1

Domicil

Brightpoint

Skarpe volumener og skiftende facader

Domicil

Deloitte

Rummeligt atriumhus

Kontorhus

Energinet.dk

Svævende domicil til Energinet.dk

Bolig

Firkløverparken

Fleksible kvalitetsboliger i Firkløverparken

Museum

Fuglsang Kunstmuseum

Kunst, kultur og natur i ét

Domicil

Heden & Fjorden

Funktionalitet frem for alt

Offentlige kontorer

Hillerød Rådhus

Den moderne sognegård

Hospital

Højbakkegård

De store dyrs hospital

Domicil

J. Kruuse A/S

Effektivitet møder nordisk elegance

Bolig

Kidholm

Sydhavnens nye facader

Transportcenter

Leman

Transportcenter med hightech

Domicil

Lyreco Danmark

En velsmurt maskine

Butikscenter

Middelfartvej

Stærke kædebutikker og luksuriøs fitness

Domicil

NNIT

Åbent hus

Kulturcenter

Skuespilhuset

Et hjerte af sten

Sport

Sydthy Kurbad

Vestjysk forkælelse under stjernehimlen